Bjarkesvej 21, Kristrup,
8960 Randers SØ
I et af byens mest attraktive områder, har vi nu fornøjelsen af at udbyde denne spændende og atmosfærefyldte villa til salg. Villaen er beliggende på Bjarkesvej i Kristrup, hvor du herfra har både natur, skole, indkøb og Randers Storcenter indenfor kort afstand. Derudover har du nem adgang til både motorvej E45 samt Randers Midtby.Villaens kvaliteter er så mange, og boligen har så meget at byde på, at det skal opleves på egen hånd. Det kan blandt andet nævnes, at villaen er arkitekttegnet og fuldmuret, er opført med natur vingetegl og håndlavet vinduer af kernetræ. Derudover er der tale om en yderst velholdt bolig og grund, som flot præsenterer et energimærke B samt en flot tilstandsrapport og elinstallationsrapport – med andre ord er villaen lige til at flytte ind i.
Boligens stueplan byder på gulvvarme overalt, og indeholder entré med klinker, hvor du herfra har adgang til boligens 1. sal samt gæstetoilet. Fra entréen er der ligeledes adgang til køkkenalrummet, som fremstår lyst og velholdt med god bordplads, quooker samt nyere hårde hvidevarer. Derudover byder alrummet på spisebordsplads samt adgang til den rummelige vinkelstue, hvor du her både har plads til spisebords- og sofaarrangement. Stuen byder på brændeovn, udgang til haven samt mulighed for surroundsound uden synlige ledninger ved sofaafdelingen. Boligens stueplan byder også på lyst bryggers med god skabsplads, håndvask samt vaskefaciliteter. Der er gennemgående klinker i entré, gæstetoilet, bryggers samt køkkenalrum.
På 1. salen finder I her en repos med god skabsplads, et dejligt østvendt soveværelse med fransk altan, indbygget skabe og rummeligt opbevaringsrum, badeværelse med gulvvarme, brus og god opbevaringsplads. Herudover et stort værelse på over 21 m2 med god skabsplads og fransk altan.
Udover den skønne bolig så byder ejendommen på en 1001 m2 stor grund, som består af en flot, velholdt have, urtehave, flotte buske og træer og ikke mindre end 4 gode terrasser, som ligger i forskellige niveauer. Hertil et stort drivhus, garage med plads til bilen, værksted, brændeskur og isoleret skur – alt i flot og velholdt stand.
Lyder denne skønne ejendom som noget for dig? Så bestil din fremvisning allerede i dag på tlf. 86 46 95 00 – vi står klar alle ugens 7 dage.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!