Charmerende bjælkehus fra 2013
På opvokset naturgrund i St. Sjørup finder man dette charmerende bjælkehus fra 2013. Her er tale om et moderne sommerhus opført med respekt for de klassiske dyder. Her er en stil og sjæl du finder i meget få huse af denne årgang! Sommerhuset er trods sine beskedne 50 kvadratmeter, særdeles godt udnyttet, og her er foruden boligarealet indrettet en rummelig hems med ekstra plads til hygge og overnattende gæster. Huset er velisoleret og særdeles energivenligt - her er monteret solcelleanlæg produktion af strøm.
Grunden er beliggende på blind sidevej, så her er masser af privatliv. Her er kort afstand til badestranden, og området indbyder til masser af gå- og cykelture. I Ørsted, ca. 5 minutters kørsel fra området, finder man gode indkøbsmuligheder, hæveautomat mv. Store Sjørup indbyder 4 tirsdage henover sommeren til større kræmmermarked i den lille landsby - en oplevelse for både store og små.
De eventyrlystne vil sætte pris på den korte afstand til Djurslands mange attraktioner, herunder Djurs Sommerland, Ree Park m.fl.
Huset indeholder:
Stort opholdsrum/stue med brændeovn i åben forbindelse med køkken, badeværelse med brus, to regulære soverum samt rummelig hems. Fra stuen er her udgang til hyggelig, overdækket veranda hvor der er plads til gode stunder både i solskin og regnvejr.
Et spændende fritidshus der skal opleves på en fremvisning - her får du meget hus for pengene!
Varme: El-varme + brændeovn. Solceller til produktion af strøm.
Vand: Privat/alment
Kloak: Offentlig
Vej: Privat/fælles
Udlejning: Sol & Strand
- Boligareal: 50 m²
- Grundareal: 1393 m²
- Byggeår: 2013
- Værelser: 3
- Energimærke:
- Kontant: 985.000 kr.
- Ejerudg. pr. md.: 1.116
- Sagsnr: AF00052

Har du spørgsmål, så kontakt mig
Christian Nygaard Pedersen
Ejendomsmægler, MDE
Telefon: 8638 7800
Mobil: 2782 3933
cnp@johnfrandsen.dk
Vi lever af tilfredse kunder!
Hos John Frandsen A/S er tilfredse kunder vores topprioritet. Vi gør en ekstra indsats for dit boligsalg.