Vejlby Klit 327, Vejlby,
7673 Harboøre
Velholdt og charmerende sommerhus med fantastisk beliggenhed - kun 200 meter fra Vesterhavet!
Drømmer du om et sommerhus tæt på Vesterhavet, hvor der er højt til himlen, fred og ro - og hvor du kan være tæt på naturen? Så byder vi dig velkommen til Vejlby Klit 327 - et rigtig dejligt og velholdt sommerhus med masser af sjæl og charme!
Sommerhuset er opført i 1977 og fremstår flot, koksgrå med hvide vinduesrammer og døre, som giver et dejligt og indbydende udtryk samt skiftet tag. Indvendigt finder du 64 kvadratmeter som er udnyttet fuldt ud. Et lyst og åbent køkken-alrum som ligger i forbindelse med stuen, hvor de sorte synlige bjælker skaber en hyggelig og autentisk sommerhusstemning. Her kan familien samles omkring brændeovnen på kølige aftener og nyde det nærvær som et sommerhus kan give!
Derudover byder sommerhuset her på tre gode værelser med plads til hele familien eller gæster, samt et rigtig fint badeværelse med bruser. Fra alrummet er der udgang til terrassen på begge sider af rummet, hvor I altså træder direkte ud på en terrasse som flugter langs sommerhuset. Det giver jer mulighed for at nyde solen hele dagen - uanset om I er til morgenkaffe i solen eller grillhygge i de lune aftentimer.
Beliggenheden er intet mindre en fantastisk - kun 200 meter til det dejlige Vesterhav og den brede sandstrand. Derudover ligger sommerhuset i et attraktivt område som har kort afstand til indkøb og er meget velegnet til udlejning i de uger hvor I ikke selv nyder godt af sommerhuset.
Lejeindtægt 2024: 74.970,00 + forbrug til ejer
Opvarmning via nyere luft-til-luft varmepumpe, brændeovn og el-varme.
Er I klar på nye ferieminder til familien og jeres bekendte? Start med en fremvisning sammen med os - ring 97 82 29 00, vi står klar alle ugens dage!

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!