Vestergade 12,
7570 Vemb
Hyggeligt byhus midt i Vemb - her får du en central placeringVelkommen til Vestergade 12 - et charmerende byhus fra 1910, med en central beliggenhed i Vemb som giver dig kort afstand til indkøb, transportmuligheder og hverdagens fornødenheder. Her får du 88 kvadratmeter bolig fordelt på to plan og en hyggelig baggård.
I stueplan bydes du velkommen via entréen fra forsiden af huset, eller gennem bagindgangen fra gården. Herfra træder du ind i en god opholdsstue, der er opdelt i to rum - ideel som både tv-stue og spisestue. Et ekstra værelse giver fleksibilitet til soveværelse, kontor eller hobbyrum. Der er godt med lysindfald gennem de store vinduespartier i stueetagen.
Køkkenet ligger for sig selv og har fine, lyse gulve, ligesom stuen, mens der er tæppebelægning i værelset og på førstesalen. Ved siden af køkkenet finder du et funktionelt toilet og bruser.
Førstesalen består af ét stort rum med flere gode vinduer, som givet et skønt lysindfald. Her er der fine træbeklædninger på loftet og masser af muligheder for at lave det store soveværelse.
Bag huset får du din egen lille gårdsplads. Her er der lagt sten i flotte mønstre som danner rammerne for din private og helt egen terrasse.
Denne bolig er til dig som ønsker at sætte dit eget præg og skabe rammerne for dit drømmehjem.
Bestil din fremvisning allerede i dag på 97 82 29 00 - vi står klar alle ugens 7 dage.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!