Frederiksberg 18,
7660 Bækmarksbro
Hyggelig og moderniseret villa med garage, stor terrasse og en have med pladsVelkommen til Frederiksberg 18 - en flot, velholdt og moderniseret villa med masser af sjæl og charme, beliggende lidt udenfor Bækmarksbro. Her får du hele 139 kvadratmeter bolig, fordelt på to plan samt en god kælder - perfekt til familien, der ønsker god plads både ude og inde.
Stueetagen byder på en entré, som fører dig videre ind til en fordelingsgang med adgang til et pænt badeværelse og videre ind til husets hjerte - det lyse og moderne køkken. Her er hvide låger, flot køkkenbord og et hyggeligt hjørne med siddepladser, der skaber en naturlig samtalekøkken-stemning.
Køkkenet er i åben forbindelse med alrummet, hvor der er rigeligt plads til et stort spisebord og hyggelige middage med familie og bekendte. Herfra går du videre til stuen, som er indrettet med en brændeovn fra 2023 i hjørnet og god plads til både sofaarrangement og tv-hjørne - alt sammen med gennemgående pæne gulve, lyse trælofter og hvidmalede vægge, som giver boligen en varm og god atmosfære.
Fra alrummet er der adgang til udestuen, som i dag bruges som spisestue, inden du træder ud på den store og højtliggende terrasse. Her får du udsigt over haven, en lille å og egen bro, der fører over vandet - et oplagt sted til grillaftener og afslapning i sommermånederne.
Fra køkkenet fører en trappe dig både op til førstesalen og ned til kælderen. Kælderen er praktisk anlagt med et stort bryggers med plads til vaskemaskine, tørretumbler og opbevaring. Derudover får du tre disponible rum.
På førstesalen finder du tre gode værelser samt et ekstra toilet, hvilket er en stor fordel for familien med soveafdeling på denne etage. Derudover får du også en garage fra 2007 med eget toilet. Her får du gulvvarme og en god løsning hvis du mangler et sted til biler eller andet udstyr.
Boligen her er et oplagt valg for dig, der ønsker en bolig med sjæl, plads og moderne komfort - alt sammen kun få minutter fra Bækmarksbro, hvor der er både indkøb, skole og Tangsø centret.
Book en fremvisning allerede i dag - her får rigtig meget bolig og en skøn ramme for hverdagen!

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!