Slettevej 13,
7673 Harboøre
Moderniseret fritidshus med spa, sauna og aktivitetsrum – kun 350 meter fra Vesterhavet i attraktive Vrist! På Slettevej 13 i Harboøre finder du dette indbydende og gennemrenoverede fritidshus, hvor komfort, hygge og moderne løsninger går hånd i hånd. Huset er løbende opdateret og fremstår særdeles velholdt – senest med omfattende forbedringer siden 2023, herunder nyt indbo, malerarbejde, troldtektslofter, ny terrasse samt etablering af et attraktivt aktivitetsrum i garagen.
Boligen rummer 96 veludnyttede kvadratmeter og fremstår lys og rummelig med loft til kip og store vinduespartier, der giver et fantastisk lysindfald og en skøn fornemmelse af nærhed til naturen. Opholdsrummet er husets naturlige samlingspunkt, hvor stue, spiseplads og køkken smelter sammen i ét åbent og indbydende miljø. Her kan man nyde udsigten over området, slappe af foran brændeovnen eller samles om gode måltider. Varmepumpe og brændeovn bidrager samtidig til en energieffektiv drift.
Huset er ideelt indrettet til op til 8 personer med fire gode soveværelser samt en hems med ekstra sovepladser. Der er to badeværelser, hvoraf det ene byder på både spabad og direkte adgang til sauna – perfekte rammer for afslapning efter en dag ved havet. Begge badeværelser har gulvvarme, hvilket øger komforten året rundt.
Køkkenet er veludstyret med alle nødvendige faciliteter, og huset har desuden vaskemaskine og tørretumbler. Som en ekstra bonus er der etableret et separat aktivitetsrum på ca. 20 m² i garagen med spillemaskiner, bordfodbold og airhockey – et hit for både børn og voksne.
Udendørs venter en ca. 1.300 m² stor naturgrund med god plads til leg og ophold. De to indhegnede terrasser, herunder en nyanlagt træterrasse, skaber perfekte rammer for udeliv med grill, havemøbler og solrige kroge hele dagen. Beliggenheden er helt i top – kun 350 meter fra det brusende Vesterhav, hvor naturen og de skiftende årstider altid leverer enestående oplevelser.
Området byder på gode muligheder for gå-, løbe- og cykelture, og inden for kort afstand findes både indkøb og spisesteder. Her får du et fritidshus, der egner sig perfekt til både afslapning og aktiv ferie – året rundt.
Sommerhuset er tilmeldt udlejning og giver en god, stabil lejeindtægt. I 2025 var huset udlejet for over 100.000 kr., og det samme forventes i 2026. Beløbet på ca. 100.000 kr. er det, ejer får udbetalt.
Et oplagt valg for familien eller som attraktiv investering i et populært ferieområde.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!