Strandvejen 52, Vrist,
7673 Harboøre
Charmerende 2-families ejendom tæt på Vesterhavet - perfekt til egen brug og udlejning!Velkommen til Strandvejen 52 i Vrist – en skøn og velholdt ejendom med masser af muligheder. Her får I en alsidig bolig, der egner sig perfekt som fritidshus, helårsbeboelse eller som attraktiv investering med udlejning. Med sin indretning i to separate lejligheder – én i stueplan og én på 1. sal – er ejendommen ideel til to familier, generationsbolig eller til jer, der ønsker at kombinere eget ophold med lejeindtægt.
Ejendommen fremstår indbydende med sin klassiske røde facade og sorte tag, og allerede ved ankomst mærker man den hyggelige atmosfære. Tilhørende garage giver plads til bilen, mens de skønne udeområder indbyder til afslapning og samvær. Rundt om huset finder I flere solrige terrasser, så I altid kan finde læ og sol – herunder en nyere, overdækket fliseterrasse, som forlænger de lune sommeraftener. Haven er overskuelig og nem at holde.
Indendørs byder boligen på veludnyttede kvadratmeter med et lyst og indbydende udtryk. Stueplan rummer en entré, et pænt og funktionelt køkken samt en rummelig stue, hvor spise- og opholdsafdeling går naturligt hånd i hånd. Her sørger brændeovnen for ekstra hygge i de kolde måneder. Etagen indeholder desuden badeværelse med separat brus, bryggers samt flere gode værelser og disponible rum, der giver fleksibilitet i indretningen.
Førstesalen fremstår som en selvstændig lejlighed med eget køkken i åben forbindelse til et skønt alrum med loft til kip og synlige bjælker, der tilfører masser af charme. Her er også brændeovn, som skaber en varm og indbydende stemning. Derudover finder I flere værelser samt et stilrent badeværelse med separat brus. Fra førstesalen er der udgang til en hyggelig svalegang, hvor I kan nyde udsigten og den friske havluft.
Beliggenheden er rolig og attraktiv med kort afstand til Vesterhavet – kun ca. 750 meter fra adressen finder I stranden og de smukke omgivelser. Samtidig er der blot 2,5 km til Harboøre, hvor I har adgang til indkøb, spisesteder og hverdagens nødvendigheder. Offentlig transport er ligeledes let tilgængelig med kun ca. 400 meter til Vrist Station.
Her får I en charmerende og velindrettet ejendom med mange anvendelsesmuligheder – ideel for jer, der drømmer om et fristed tæt på havet med mulighed for udlejning.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!