Fårevej 133, Bøvling,
7650 Bøvlingbjerg
Eksklusiv ejendom til den kræsne køber med mulighed for erhverv og dyrehold! Velkommen til Fårevej 133, hvor vi nu med den største glæde kan invitere indenfor i denne dejlige ejendom, der byder på et væld af muligheder. Her kan I nemlig bo flere generationer sammen, og der er ligeledes lagt op til både erhverv, hestehold eller dyrehold. Her er det virkelig kun fantasien, der sætter grænser for, hvad I kan opnå på denne idylliske og naturskønne beliggenhed, som giver jer en smuk grund, der råder over 4,2 hektar.
Det nydelige stuehus breder sig over et hav af kvadratmeter, hvor I i beboelsesområdet får et dejligt stort køkken, der ligger i åben forbindelse til alrummet og den store stue, der er blevet bygget til. Stuerne prydes af et skønt lysindfald fra de store sydvendte vinduespartier, samtidig med at I får brændeovn til de køligere aftener.
Der er ligeledes en charmerende udestue samt en havestue, så grænserne mellem ude og inde på fineste vis sløres, og I altid kan nyde udsigten til den fine have. I får selvfølgelig også et bryggers med vaskefaciliteter, et rummeligt badeværelse og hele ni værelser fordelt på stueetage og førstesalen, så der er virkelig plads til alle.
Af erhvervslokaler byder stueetagen på flere gode kontorer og en nydelig gildesal med eget køkken. Der er også store og anvendelige erhvervsbygninger på grunden, således at der er 225 kvm erhvervslokaler fra 1989, og i 2002 blev der bygget 685 kvm samt 196 kvm fra 2017. Grunden byder også på et væld af udbygninger, hvor I finder værksted, lagerhal og meget mere.
Grundens have er også et skønt sted at være med masser af grønt areal, hvor børnene kan løbe og lege, samt en charmerende køkkenhave med højbede. I får flere hyggelige kroge, en fantastisk sø og helt generelt et rigt dyreliv på grunden, der ligger tæt indpakket af trækronerne. Her er der altså herlige muligheder i både familie- og erhvervsformål.
Med en placering lidt uden for Bøvlingbjerg får I selvfølgelig masser af landlig ro og idyl, samtidig med at der er kort til både indkøbsmuligheder, skole og børnehave. Bøvling-Hallen byder på et væld af idræts- og fritidsaktiviteter samt hyggelige arrangementer for både store og små, og har I behov for mere, så kan flere af området byer såsom Lemvig og Holstebro nemt nås i bil. Afslutningsvis skal nærheden til Vesterhavet selvfølgelig nævnes, da I her kan nå kysten på cirka ti minutter.
Vi ser frem til at høre fra jer!
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!