Neerlandiavej 55, Vejlby,
7673 Harboøre
Velholdt fritidshus med søudsigt og skøn beliggenhed nær Vejlby Klit Strand!Her får I et indbydende og løbende opdateret fritidshus på Neerlandiavej 55, hvor en god planløsning, en varm og hyggelig indretning samt en skøn beliggenhed tæt på Vejlby Klit Strand går op i en højere enhed. Her er der lagt vægt på, at huset skal være et sted, man har lyst til at bruge – hvad enten det er til afslappende feriedage, hyggelige weekender eller som en attraktiv udlejningsbolig.
Indenfor mødes I af en lys og hyggelig indretning med træbeklædte vægge og store vinduespartier, der giver et dejligt lysindfald. Køkkenet ligger i åben forbindelse med spise- og opholdsrummet, og den nyere tilbygning fra 2024 giver ekstra plads til spisestue og hyggelige stunder. Herfra er der en naturlig forbindelse til den dejlige, delvist overdækkede terrasse, hvor sommerdagene kan nydes med grill, udeliv og middage omkring det udendørs spisebord. Den omkringliggende grund giver god plads til at nyde de rolige omgivelser og den vestjyske natur.
Soveafdelingen rummer tre gode værelser, som alle fremstår lyse og indbydende. Hvilket giver gode muligheder for at samle familien under samme tag. I 2025 er der investeret i nye senge, mens værelserne i 2023 fik nye LED-lamper. Badeværelset er ligeledes opdateret med en ny brusekabine i 2025.
Der er gennem de seneste år foretaget en lang række forbedringer, som gør huset attraktivt for den nye ejer. I 2024 blev der opført både ny tilbygning og nyt anneks, ligesom huset og annekset blev malet. Tagpappen er samme år repareret og suppleret med ekstra/ny tagpap. I 2025 er der blandt andet kommet ny AEG-opvaskemaskine, samt nyt udendørs spisebord og stole.
Beliggenheden er oplagt med kort afstand til Vesterhavet, brede sandstrande og den vestjyske natur. Fra den sydvestvendte terrasse kan I nyde en dejlig udsigt over Ferring Sø og de naturskønne omgivelser. Fritidshuset ligger i et roligt område og er tilmeldt udlejning – perfekt som både eget fristed og udlejningsbolig.
Neerlandiavej 55 er kort sagt et fritidshus, hvor der allerede er gjort meget – og hvor rammerne er på plads til mange års ferie, afslapning og gode oplevelser tæt på Vesterhavet.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!