UDSIGTSVILLA I HØJ KVALITET
Moderne og gedigen tager huset sig ud, og det med god grund, da det er en nyere etplansvilla fra 2003 i de bedste materialer. På majestætisk vis inviteres bilerne indenfor på ejendommen og videre frem under dobbeltgaragens lune, hvorefter en drøm af en have folder sig ud. Pas på ikke at tabe kæberne af ren begejstring, selvom udsigten er spektakulær fra alle terrasseområderne uden undtagelse. Er der ikke havudsigt er der i stedet frit syn over områdets tage, og I fornemmer en stemning af overordentligt højt til himlen. Som ramme ligger den fine beplantning og omkranser plænen som et idyllisk prik over det meget eksklusive i.
Samme eksklusivitet lurer i husets indre, og faktisk er det så gennemført, at det næsten ikke er til at tro. Planløsningen og de 170 kvadratmeter strækker sig ud over køkkenalrum, stue, tre værelser, bryggers, to badeværelser og entré, hvilket gør det til det ideelle hjem for familien på fire.
Alrummet ligger som husets kerne, og der er tydeligvis holdt fokus på et materialevalg på højt niveau og mulighed for samvær. Køkkenet er således udformet med flotte, tidløse køkkenfronter og alt i hårde hvidevarer, mens selve alrummet udfyldes af husstand og gæster dag efter dag. I stuen er der særligt lagt vægt på et uovertruffent lysindfald, der strømmer ind gennem de store vinduespartier, og som på fineste vis spinder videre på den hverdagsluksuriøse tråd.
Børneafdelingen består af to gode værelser, mens forældreafdelingen charmerer enhver, der træder ind med sin volumen og ensuite badeværelse, der ovenikøbet har hjørnespa. Sidst men ikke mindst gemmer huset på et praktisk bryggers med vaskefaciliteter.
Flyt til Skullebjerg Allé 33! Hvorfor? Her er natur og udsigt i højsædet, og derfor er området også uhyre attraktivt. Der skal ikke tilbagelægges mange hundrede meter, får man når kysten, mens I har hele Trelde Næs? naturområde liggende for jeres fødder. Hopper I på cyklen er der 20 minutter til Egeskov, der bugner af alt, der er behov for i hverdagen, mens Fredericia ligger som nærmeste storby 8 km fra hoveddøren.
- Boligareal: 170 m²
- Grundareal: 2206 m²
- Byggeår: 2003
- Værelser: 5
- Energimærke: C
- Kontant: 3.395.000 kr.
- Ejerudg. pr. md.: 3.418
- Sagsnr: FV20100

Har du spørgsmål, så kontakt mig
Almedin Lukovic
Daglig leder
Telefon: 7622 3055
Mobil: 2783 4431
alu@johnfrandsen.dk
Vi lever af tilfredse kunder!
Hos John Frandsen A/S er tilfredse kunder vores topprioritet. Vi gør en ekstra indsats for dit boligsalg.