Birkevej 4,
7600 Struer
144 m2 står klar til jer på Birkevej 4, en familievenlig beliggenhed, hvor I er tæt på alle dagligdagens bekvemmeligheder.
Her overtager i nøglerne til en klassisk 60’er villa, som er flot vedligeholdt siden byggeåret. Planløsningen er veludnyttet og den tilgodeser særligt familien. I får tre gode soveværelser, et badeværelse med bruseniche, et gæstetoilet, praktisk bryggers, et nydeligt spisekøkken og en dejlig opholdsstue med tilhørende udestue. Huset suppleres af en god garage med et tilstødende rum, der endvidere giver plads til hobbylivet.
Den gode rumfordeling giver jer mulighed for at lave separat forældre- og børneafdeling, mens stuen binder hele huset sammen som hjemmets hjerte. Alle rum er af god størrelse, lette, luftige og med et behageligt lysindfald. Rammerne for et dejligt hjem får I lige her, og standen er tilmed super fin, så I kan straks finde jer til rette. Både køkken, bad, gæstetoilet og bryggers er holdt i klassiske, tidløse elementer, som I kan få glæde af i mange år endnu.
Prikken over i’et er haven, for den er præcis som den skal være: lukket, privat, solrig og anlagt med skønne terrasser og en stor plæne, der giver masser af plads til børneleg og familiehygge.
Ligesom huset, er beliggenheden ideel for familien. I flytter nemlig ind i et dejligt område, hvor der er gåafstand til de lokale handlemuligheder, idrætsklubben, skateparken, uddannelses- og daginstitutioner. Her har I det hele lige ved hånden, også Struer Havns hyggelige miljø, som altid er et besøg værd. Det er intet under, at man sjældent fraflytter, når man først har bosat sig i Struer, for her er helt igennem skønt.
Velkommen til Birkevej 4
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!