Veddum Hovedgade 28, Veddum,
9560 Hadsund
Velkommen til denne lyse og indbydende villa med højt til loftet og masser af plads – perfekt til børnefamilien, parret eller dig, der ønsker god plads til en yderst attraktiv pris. Ejendommen er totalrenoveret i 2001, hvor blandt andet alle installationer, isolering, planløsning samt indretning af 1. sal blev opdateret, hvilket giver et solidt og velfungerende hjem.Villaen er centralt beliggende i Veddum – lige overfor den lokale købmand – og med nem adgang til både Aalborg på ca. 30 minutter samt Hadsund og Øster Hurup på blot ca. 10 minutter. Her får du nærhed til hverdagens faciliteter kombineret med korte afstande til både handelsliv og nogle af Østkystens bedste badestrande.
Indenfor bydes du velkommen i en rummelig entré med bryggersafdeling til højre, hvor der er gulvvarme. Det store køkken med spiseplads har en bred åbning ind til den rummelige vinkelstue, som nemt rummer både spiseafdeling og opholdsstue. I både køkken og stue er der nyere gulve. Badeværelset er indrettet med bruseniche og gulvvarme. Fra entréen er der opgang til 1. sal, som rummer repos samt hele fire gode og regulære værelser.
Derudover findes et stort kælderrum med rigelig plads til opbevaring.
Udendørs venter en hyggelig og overskuelig grund på blot 395 m² med en dejlig sydvendt, flisebelagt terrasse, et nemt græsareal samt en nyere carport med indbygget værksted. Hertil kommer et mindre udhus til yderligere opbevaring.
Alt i alt en særdeles attraktiv bolig med mange kvadratmeter for pengene – både som trygt familiehjem og som en god investeringsmulighed med potentiale for udlejning.
Et hus der skal opleves – kontakt os allerede i dag for en fremvisning på tlf. 98 57 57 77.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!