Frederikshøjvej 14,
9560 Hadsund
Velbeliggende rækkehus midt i HadsundNu har du muligheden for at overtage et særdeles attraktivt rækkehus, centralt beliggende i hjertet af Hadsund – nærmere bestemt på Frederikshøjvej 14. Her bor du med kort afstand til både indkøbsmuligheder, gågaden og kulturcenteret, og du har samtidig let adgang til det naturskønne stisystem, som fører til Dyrehaven og søerne omkring museet.
Boligen er opført i 1985 og fremstår pæn og velholdt med 77 m² veldisponeret bolig. Rækkehusene på Frederikshøj er meget populære i byen, og det er let at forstå hvorfor.
Indretningen byder på en entré, hvorfra der er adgang til et rummeligt soveværelse og et ekstra værelse. Stuen er lys og indbydende, og herfra er der direkte udgang til en dejlig, ugeneret terrasse. Køkkenet er lyst og åbent og ligger i forbindelse med stuen. Badeværelset med bruseniche og el-gulvvarme. Bemærk der ikke er lagt gulve i huset, da de gamle er pillet op, så her kan man selv bestemme, hvad man vil have ind.
Udenomsarealerne er nemme at holde med flisebelægning både foran og bagved huset. Her kan du følge solen rundt eller finde skygge på de varme sommerdage, alt efter humør og behov. Til boligen hører også et lille, praktisk redskabsrum med god opbevaringsplads.
Kunne dette charmerende rækkehus være noget for dig? Så tøv ikke med at ringe og book en fremvisning på telefon 98 57 5777.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!