Fiskerihavnsvej 16,
9560 Hadsund
Centralt i Hadsund med en flot udsigt over Mariagerfjord ligger denne klassiske muremestervilla, som rummer masser af potentiale for den, der ønsker at skabe sit eget hjem. Her får du en bolig med en god planløsning og fine rammer, hvor du har mulighed for at sætte dit personlige præg.Ved ankomst mødes du af en indbydende entré med plads til både sko og overtøj samt trappe til førstesalen. Herfra bevæger du dig videre ind i en lys og rummelig stue, hvor de store vinduespartier lukker dagslyset flot ind. Stuen har en naturlig opdeling med plads til både spisebord og sofaarrangement.
I forlængelse af stuen finder du en nyere udestue fra 2024. De store vinduespartier giver en fantastisk udsigt til fjorden og skaber en særlig rolig atmosfære, hvor du kan nyde udsigten året rundt. Herfra er der direkte udgang til en delvist overdækket, sydvestvendt terrasse, hvor solen kan nydes, og hvor der er rig mulighed for hyggelige grillmiddage.
Køkkenet fremstår funktionelt med plads til et mindre spisebord og har desuden et praktisk viktualierum til opbevaring. Fra køkkenet er der adgang til en mellemgang med egen indgang fra indkørslen samt udgang til et hyggeligt udhus. Fra gangen finder du også et depotrum samt husets badeværelse med badekar.
På førstesalen venter tre gode værelser, som egner sig perfekt til familien. Alle værelser er gavlværelser, og to af dem har udgang til en svalegang, hvor udsigten over området og fjorden for alvor kommer til sin ret.
Grunden på 496 m² er overskuelig og primært anlagt i græs, hvilket giver god plads til både leg og afslapning. Hertil kommer en mindre forhave samt indkørsel med carport på 18 m².
Beliggenheden er særdeles attraktiv med kort afstand til indkøb, skole og Hadsunds hyggelige centrum med caféer, butikker og dagligdagens fornødenheder. Samtidig har du naturen og fjorden tæt på, hvilket giver en skøn kombination af byliv og naturoplevelser.
Her får du en mulighedsrig villa med en fantastisk udsigt og et solidt udgangspunkt – ideel for dig, der ønsker at skabe et hjem med personlighed i hjertet af Hadsund.
Kontakt os i dag på 98 57 57 77 for en fremvisning - vi glæder os til at vise dig mulighederne.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!