Heden 2A+2B,
8970 Havndal
Ejendom med 434 m² bolig, to godkendte boligenheder og knap 3 hektar jordDrømmer du om masser af plads, mange anvendelsesmuligheder og jord nok til både heste, hobbylandbrug eller andre fritidsinteresser? På Heden 2A + 2B får du en spændende landejendom med hele 434 m² bolig fordelt på to godkendte boligenheder, en garagebygning på 90 m², et skur på 24 m² og en imponerende grund på hele 27.414 m².Ejendommen er oplagt til dig, der søger et hjem med plads til flere generationer, ønsker at kombinere egen bolig med erhverv eller udlejning. Med to godkendte boligenheder får du en fleksibilitet, som åbner for mange forskellige muligheder.
Heden 2A + 2B ligger i landlige omgivelser, hvor du kan nyde roen og de åbne vidder, samtidig med at hverdagens nødvendigheder er inden for overskuelig afstand. Der er blot ca. 3,5 km til folkeskole, børnehave og indkøb. Du har ca. 20 minutters kørsel til Hadsund, hvor du finder biograf, restauranter og dyrehave. Mariager ligger ca. 25 minutter væk, mens du kan nå Randers på omkring 30 minutter.
De to boliger er forbundet via en mellemgang med fyrrum, hvorfra der er separate, aflåselige døre ind til hver sin bolig. Begge enheder har desuden egen indgang, eget køkken og eget badeværelse.
Den ene bolig byder på et stort og lyst køkken-alrum med udgang til en terrasse og have. Hertil kommer et stort, lyst badeværelse og hele fem store værelser. I den anden bolig finder du ligeledes et stort og lyst køkken samt et rummeligt badeværelse. Herudover får du en stor stue med udgang til terrasse og have, et værelse i stueplan og yderligere to værelser på førstesalen.
Du får en imponerende grund på hele 27.414 m², alt jorden er beliggende ved ejendommen, det er ideelt til at holde heste, hobbylandbrug, dyrehold. Til ejendommen hører også en stor garagebygning på hele 90 m² samt et skur på 24 m². Det giver ekstra plads til biler, værksted, opbevaring og pladskrævende hobby. Jorden er dyrket økologisk frem til ca. 2015, og ikke siden dyrket konventionelt.
Øster Hurup by ligger kun 35 minutter væk. Her venter en af østkystens mest populære badestrande med roligt, lavt vand samt et aktivt liv med amerikanerbiltræf, koncerter og loppemarkeder.
Uanset om drømmen er et hjem til flere generationer, en kombination af egen bolig og udlejning/erhverv, institution eller en landejendom med plads til heste og hobbylandbrug, får du her masser af kvadratmeter og muligheder. Ring på telefon: 98 57 57 77 og hør mere!
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!