Mågevej 20,
9670 Løgstør
På Mågevej 20 i udkanten af Løgstør finder man en helt unik udsigt over Limfjorden. Derudover finder man også en skøn, solid og rummelig villa, hvor 214 m2 er fordelt på 2 plan med fire værelser, to badeværelser, et gæstetoilet og store lyse opholdsrum. Ydermere finder man på Mågevej 20 en dejlig sydvendt have med god solterrasse.Villaen er opført i 1974 på en kuperet grund i et grønt og fredeligt kvarter, hvor byggetidens arkitektoniske præferencer afslører sig i store vinduespartier, rustikke materialevalg og den funktionelle indretning. Her skal man specielt lægge mærke til de flotte murstensvægge, gulvklinker samt en stor åben pejs i det store opholdsrum.
Fra entreen kommer man ind i underetagen som er perfekt til børneafdeling, hvor der befinder sig to gode værelser og et badeværelse. Udover dette finder man i underetagen også et vaskerum, viktualierum og et disponibelt rum. Underetagen bliver fuldendt med en garage samt et værksted med varme.
Hvis man fortsætter op ad trappen fra entreen, kommer man ind i den store stueetage. Her træder man ind i spisestuen, som ligger i åben forbindelse til den store pejsestue. Her får villaen stort lysindfald fra flere sider og udgang til den sydvendte terrasse/have. Derudover har man et køkken, som har god arbejdsplads, samt en udgang til den hævede udsigtterrasse.
Helt sikkert et besøg værd !

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!