Martinsgade 3,
9670 Løgstør
Klassisk murermestervilla i hjertet af LøgstørDrømmer I om et hjem fuld af sjæl og charme, så vil I straks falde for denne klassiske murermestervilla på Martinsgade 3, hvor boligen prydes af både plankegulve, fine karme, rosetter og stuk i lofterne. Rødstensvillaen er oprindeligt opført i 1929, og trods løbende opdateringer fornemmer I stadig husets originale charme. Samtidig er der god grund til at glædes over beliggenheden, for I befinder jer i hjertet af hyggelige Løgstør, og I får således kort vej til alt, hvad fjordbyen har at byde på.
Huset ligger centralt på en blind vej, og I finder flere gode indkøbsmuligheder i en radius af 500 meter fra hoveddøren. Derudover er der kun et par minutters gang til byens mange specialbutikker, og I kan også lægge vejen forbi havnen, hvor der inviteres på dejlig fjordudsigt.
Vender I blikket hjem mod huset, bliver I mødt af klassisk arkitektur, for murermestervillaen præsenterer sig med en rødstensfacade, hvide, sprossede vinduer og røde tegl på taget. Side om side med huset finder I en muret garage, og på modsatte side af vejen ligger jeres fredelige baghave med træer, drivhus og flisebelægning. Her kan I indrette jer med små hyggekroge, der lader jer følge solen dagen lang.
Bag villaens traditionelle ydre venter tre etager, for boligens 136 kvadratmeter tilsættes 56 bonuskvadratmeter i form af en kælderetage. Her finder I et vaskerum samt tre disponible rum, der giver plads til de gode idéer om alt fra værksted til viktualierum. Mulighederne er mange.
Ovenpå fordeler boligen sig over to etager, hvor førstesalen er dedikeret til et toilet samt to værelser, mens stueetagen råder over et badeværelse, et fint vinkelkøkken og ikke mindst de to charmerende stuemiljøer. Stuerne prydes af de mange fine detaljer, der vidner om husets alder, og rummene adskilles af franske døre, så lyset kan strømme fra rum til rum. Fra det ene stuemiljø er der desuden adgang til en udestue.
Velkommen til Martinsgade 3.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!