Rødehusvej 50, Vive,
9560 Hadsund
LANDEJENDOM I SKØNNE OG FREDELIGE OMGIVELSERNu udbyder vi en landejendom, hvor en villa med tilhørende staldbygning er placeret på en 2,1 ha stor grund. Her kan I bo i rolige omgivelser med markerne omkring jer og mulighed for at have heste, da stalden er indrettet med to hestebokse.
Boligen er opført i 1967, og den er blandt andet indrettet med en stor vinkelstue, hvor brændeovnen knitrer i hjørnet, og ved vinduespartiet mod vest, er der direkte adgang til en terrasse. I gangen er der indbygget plads til overtøjet, og herfra kan I også tilgå tre værelser, samt et godt badeværelse med bruseniche. Boligen er i pæn stand med lyse rum og et køkken, der har hvide elementer i et tidløst design med en mørk bordplade, der danner en blød kontrast, og derudover finder I endnu et værelse på etagen, der kan tilgås fra entreen. Boligens kælderplan består primært af en garage, men I har også to disponible rum til jeres rådighed samt et gangareal.
Staldbygningen har to afdelinger, der hver er indrettet med en udestue. I afdeling mod nord har I også adgang til et disponibelt rum, mens den sydlige ende af stalden tæller to hestebokse og et disponibelt rum udover udestuen.
Ejendommen er placeret midt i virkelig smukke og fredelige omgivelser, og I vil have en skøn udsigt fra terrassen over markerne, der strækker sig ud mod horisonten. I har mange muligheder for at indrette jer efter lyst og behov, og I kan for eksempel anlægge en større have med drivhus og køkkenhave, så I kan høste jeres egne grøntsager.
Der er 1,7 kilometer til landsbyen Vive, der ligger mod syd og har Hobrovejen løbende igennem sig, og den nærmeste større by er Hadsund. I kommer til byen efter cirka ti minutters kørsel i bil, og det vil være naturligt at søge herhen for de daglige indkøb, skole og daginstitutioner - her er det også muligt at benytte sig af flere fritidsaktiviteter og kulturelle tilbud.
Det er muligt at købe mere jord med til ejendommen.
Kontakt os gerne for en omvisning – vi glæder os til at se jer.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!