Haverslev Kærvej 83, Haverslevkær,
9690 Fjerritslev
Haverslev Kærvej 83 byder på en moderniseret landejendom, som i høj grad appellerer til den store børnefamilie, der ønsker masser af plads omkring sig. Helt klart et besøg værd!På den store grund er der rig mulighed for at boltre sig. Huset omkranses af en stor, grøn have, som inviterer til en masse sjov og leg. Her kan familien spille rundbold, eller I kan samles om et bål og nyde roen, der omgiver jer. Grunden byder endvidere på en stor terrasse, hvor I kan læne jer tilbage i havemøblerne og nyde udsigten til det åbne marklandskab, som kontinuerligt maler sig ude i horisonten. Helt sikkert et udeområde, som evner at samle hele familien!
På grunden er der ydermere mulighed for dyrehold i den store lade.
Indendørs venter mange lyse og indretningsvenlige kvadratmeter. Her kan I se frem til et stilrent køkken, som indeholder alle hårde hvidevarer. Hertil får I to store stuer, som ligger i forlængelse af hinanden, hvilket skaber de bedste rammer for familiens fælles stunder. I stuerne eksisterer et fortrinligt lysindfald, der strømmer ind gennem de mange vinduer.
De resterende kvadratmeter udfolder sig på fem store værelser, der alle nyder godt af et naturligt lysindfald. Hertil får I et stort bryggers med masser af plads til opbevaring og vaskefaciliteter. Huset rummer to store badeværelser, hvoraf det ene prydes af et stilrent design med sort granit og en lækker jacuzzi, samt et WC.
Hertil er et uudnyttet loftrum, som byder på en masse indretningsmuligheder. Her kan I lave fællesrum eller udsigtsstue, da I herfra har en fantastisk udsigt ud over det smukke, åbne marklandskab og til Nibe Brednings blå bølger ude i horisonten.
I bosætter jer på en stille og familievenlig vej med et godt naboskab. På adressen er I omgivet af smukke, åbne marklandskaber, og I kan nyde gode gåture i Ålegård Skov. Børnene har kun tre kilometer til Trekronerskolen, og I kan køre til Skovsgård Børnehave på 10 minutter. I den lokale idrætsforening kan I glæde jer over stor aktivitet for både store og små.
Fra adressen er I endvidere tæt på busstoppesteder, som sikrer jer en nem og hurtig vej videre.
Vi glæder os til at vise området og ejendommen frem for jer!

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!