Egebakken 1,
8870 Langå
I hjertet af Langå ligger denne stilfulde villa og venter på nye ejere, nærmere betegnet Egebakken 1. Boligen rummer 125 gode boligkvadratmeter samt et tilsvarende antal kvadratmeter i kælderen. Selve grunden udgør hele 1.082 kvadratmeter.Hoveddøren åbner op til den indbydende entré, hvor der er god plads til overtøjet. I entréen finder I også boligens gæstetoilet. Stueetagen byder på et lyst og rummeligt køkken-alrum, hvor der er plads til spiseafdeling, som ligger i åben forbindelse med boligens hyggelige og store stue med brændeovn, som er med til at skabe en hyggelig atmosfære. Fra stuen er der udgang til en skøn flisebelagt terrasse.
Stueetagen rummer desuden 2 gode og regulære værelser samt et badeværelse, som fremstår super lækkert og moderne. Hele stueetagen er belagt med et flot og tidsløst trægulv.
Kælderen byder på et stort og mulighedsrigt multirum, et godt værelse, 3 disponible rum, teknikrum samt endnu et badeværelse med vaskefaciliteter.
Boligen byder på et skønt udemiljø. Haven er lukket og har få planter og træer, hvilket gør den nem at holde. Samtidig er der en dejlig terrasse, hvorfra sommermånederne kan nydes. Her får I nogle fantastiske rammer for et udendørs familieliv. Herudover er der en flot anlagt indkørsel, som er anlagt hele vejen op til garagen.
Hele boligen fremstår generelt lys og super lækker og klar til at byde din familie velkommen hjem.
Nabolaget byder på gode faciliteter for børnefamilien. Fra adressen er der gåafstand til Langå Skole og idrætshallen samt kommunens eneste friluftsbad, hvor man kan bade under åben himmel. Der er desuden, ganske kort til bymidtens indkøbsmuligheder og stationen, hvor man kan springe på bus eller tog mod bl.a. Randers og Århus.
Hvis denne skønne villa lyder som jeres kommende hjem, så kontakt os allerede i dag på tlf. 86 96 66 00.
Hjertelig velkommen til Egebakken 1!

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!