Toften 5G,
8870 Langå
På Toften er der nu en unik mulighed for at få opført en topmoderne kvalitetsvilla på 130 kvadratmeter med en central beliggenhed i Langå by.
Der er tale om et projektsalg, så villaen er endnu ikke opført, men kan stå færdig inden for 6 måneder. Dette betyder, at man kan flytte ind uden at tænke på renovering eller opgraderinger. Det er den perfekte mulighed for jer, der ønsker et moderne og vedligeholdelsesvenligt hjem.
Villaen bliver opført i materialer, som svarer fuldstændig til de materialer, der er anvendt til opførelsen af de nybyggede rækkehuse på Toften 5H, 5K, 5L og 5M.
Indretningen af villaen er køber medbestemmende på. Udgangspunktet bliver en gennemtænkt planløsning med entré, gæstetoilet med væghængt toilet, lyst og moderne badeværelse også med væghængt toilet, fire gode og regulære værelser samt stort og funktionelt køkkenalrum med store vinduespartier.
Køkkenet og badeværelset bliver som udgangspunkt Invita design, samtlige hårde hvidevarer bliver som udgangspunkt Siemens, og der kommer gulvvarme i hele villaen. Der vil desuden blive opført en dobbelt carport på 40 kvadratmeter samt et redskabsskur på 10 kvadratmeter.
Fra villaen vil der være udsigt mod både by og skov. Ideelt til jer, der vil bo naturskønt og stadig i kort afstand til indkøb, skole m.m. Fra adressen er der blot 10 minutters kørsel til Randers og motorvej E45. Man får altså det bedste fra begge verdener med en rolig beliggenhed og nem adgang til byens faciliteter.
*Der gøres opmærksom på, at tallene i denne salgsopstilling er anslåede og derfor kan variere. I samme forbindelse gøres der opmærksom på, at salgsmaterialet ikke er komplet, idet villaen endnu ikke er opført. Kontakt os for nærmere info.*
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!