Brøndbækken 38, Øster Hurup,
9560 Hadsund
Hyggeligt og opfrisket fritidshus – få minutters gang fra Kattegat & Øster Hurup centrumDrømmer du om et charmerende fritidshus tæt på strand, byliv og fredelige omgivelser? Så er Brøndbækken 38 det perfekte match. Her får du et lyst og charmerende fritidshus med masser af sjæl –
beliggende på en rolig vej i den populære ferieby Øster Hurup, kun få minutters gang fra Kattegat og ca. 10 minutters gang fra byens livlige centrum.
Øster Hurup er kendt som en af Østkystens bedste badestrande. I Øster Hurup finder du alt, hvad hjertet begærer i sommerhalvåret: hyggelige caféer, shopping, loppemarkeder, koncerter, biltræf, is- og
vaffelhuse, indkøbsmuligheder, legeland og ikke mindst den brede, bløde sandstrand, ideel til børnefamilier og naturelskere.
Huset fremstår flot opfrisket med respekt for den oprindelige sommerhusstil og oser af charme og hygge. Indretningen byder på et lyst og åbent køkken-alrum med både spiseplads og sofaafdeling – ideelt til samvær og afslapning. Køkkenet har fået nyt komfur i sælgers ejertid, og den hyggelige brændeovn er godkendt og skal ikke udskiftes ved salg.
Boligen rummer desuden tre gode og lyse værelser hvoraf de 2 fremstår ekstra flotte samt et badeværelse, der også er fint opfrisket. Udenfor finder du to skure, som giver god plads til opbevaring af
havemøbler, grill og udstyr til strandturen.
Grunden er stor, solrig og anlagt med græs – nem at vedligeholde og perfekt til leg, solbadning og lange grillaftener. Huset er trukket godt tilbage fra vejen og har en dejlig privat placering. Der er en god og
vedligeholdelsesfri facade i hardieplank.
Alt i alt en skøn feriebolig med sjæl og stemning og den helt gode beliggenhed – oplagt til både egne ferier og eventuel udlejning.
Ring på tlf: 88 70 50 95 og hør mere!

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!