Strandparken 72, Helberskov,
9560 Hadsund
På en stor grund med egen lille skov ligger dette velholdte og rummelige fritidshus på 115 m² – et oplagt sted for familien, der ønsker masser af plads, privatliv og naturskønne omgivelser tæt på vandet. Fritidshuset blev ombygget i 2012, hvor der samtidig blev lagt nyt Lindab ståltag samt nyt undertag, så en af de større vedligeholdelsesposter allerede er på plads.Indenfor byder entréen velkommen med god plads til sko og overtøj, og herfra er der adgang til husets badeværelse, som er indrettet med bruseniche samt plads til vaskemaskine.
Husets naturlige samlingspunkt er det store, åbne leverum, hvor stue, alrum og køkken smelter sammen i ét lyst og indbydende opholdsrum. Loftet og gulvene understøtter den klassiske sommerhusstemning og giver et varmt og lyst udtryk, mens de store vinduespartier mod baghaven sørger for et flot lysindfald og skaber en naturlig forbindelse til haven. I stuen er der god plads til sofaarrangementet, og her bidrager en hyggelig brændeovn med varme på de køligere dage. Alrummet giver god plads til spisebordet, mens køkkenet ligger åbent og funktionelt, så man nemt kan være en del af samværet.
Fritidshuset rummer fire gode værelser. Det største ligger bag køkkenet og egner sig perfekt som primært soveværelse, mens de øvrige værelser har en regulær størrelse og giver plads til både familie og gæster.
Fra stuen er der udgang til en flot vestvendt træterrasse, hvor aftensolen kan nydes i rolige omgivelser. Haven omgiver huset og giver rig mulighed for leg, aktiviteter og afslapning i det fri. I forhaven finder du desuden en flisebelagt terrasse, hvor morgensolen og dagens første kop kaffe kan nydes i fredelige omgivelser.
Grunden er på hele 2.773 m² og har tidligere bestået af to matrikler, hvor den ene del i dag er skov. Det giver en helt særlig stemning, hvor naturen trækkes tæt på hverdagen, og hvor der er oplagte muligheder for leg, hygge eller måske etablering af et shelter midt mellem træerne. Til ejendommen hører også en carport på 21 m², hvoraf 6 m² er indbygget udhus. Carporten anvendes i dag som overdækket område til grill samt praktisk opbevaring.
Beliggenheden er attraktiv med kort gåafstand til Kattegat, smukke naturstier og et rigt dyreliv i området. Samtidig er der blot cirka fem minutter til Als, hvor du finder indkøbsmuligheder, bager og slagter. På omkring ti minutter når du til den populære ferieby Øster Hurup, som byder på et livligt feriemiljø med nogle af østkystens bedste badestrande, restauranter, ishus, legeland og meget mere.
Kontakt os i dag på 88 70 50 95 for en fremvisning - måske dette er dit nye fristed?
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!