Fantastisk beliggenhed i roligt og grønt kvarter
I dag går turen til hyggelige Odder, hvor vi tager jer med til den eftertragtede adresse Enghaven 38 og dette velindrettede rækkehus i ét plan, som egner sig perfekt til alt lige fra førstegangskøberne til børnefamilien og seniorerne! Huset har en rigtig fin planløsning med god mulighed for, at I selv kan sætte jeres eget personlige præg løbende, og derudover får I glæde af de attraktive udendørsfaciliteter, som både tæller en lukket garage, et dejligt stort skur til opbevaring eller handymandens sysler samt et fantastisk terrassemiljø – både overdækket og under åben himmel – som vil forsøde de lune forårs- og sommermåneder gevaldigt! Rækkehuset er fra 1973, men er rigtig godt vedligeholdt, så det præsenterer sig lyst, flot og indbydende over hele linjen – ja, her kan I straks flytte ind, mens I går og indretter og foretager de forbedringer, I har lyst til, hen ad vejen helt uden stress. Rækkehuset er virkelig godt indrettet og indeholder tre værelser, hvoraf det store soveværelse byder på en fuld skabsvæg med masser af opbevaringsplads. Dertil præsenterer boligen et fint flisebadeværelse med separat brusemiljø, et virkelig flot og lyst køkken med spiseplads og yderligere adgang til et praktisk bryggers – og endelig en dejlig stor, lys opholds- og spisestue, hvorfra der er udgang til det skønne terrassemiljø mod sydvest, hvor solen skinner fra middagstid til sen aften. Udover at nyde tilværelsen i havemøblerne på terrasserne kan I også benytte jer af den nemme, overskuelige græsplæne i haven, som vil vække stor begejstring hos børnene, der drømmer om trampolin og legehus, eller kan bruges til at etablere en lækker køkkenhave eller lignende – kun fantasien sætter grænser! Rækkehuset har en fantastisk placering i Odder tæt på lokalstationen Rude Havvej Station samt i kort afstand til nærmeste skole og indkøbsmuligheder samt et stort udvalg af fritidsaktiviteter for hele familien! Helt lokalt byder Enghaven på trygge og rolige rammer om hverdagen, da I bor på et lukket vænge, som grænser direkte op til grønne arealer med fælles legeplads og hyggelige små gader, hvor børnene trygt kan færdes og lege. Så drømmer I om et hyggeligt rækkehus i ét plan, som byder jer velkommen til et skønt nabolag tæt på alle dagligdagens faciliteter? Så sæt kurs mod Enghaven 38!
Læs mere
Køberkartotek
Få en mail når den ejendom du har søgt er ledig
Opret søgeagent
Vi lever af tilfredse kunder!
Hos John Frandsen A/S er tilfredse kunder vores topprioritet. Vi gør en ekstra indsats for dit boligsalg.
Bestil VÆRDITJEK
Mæglersamarbejde i Spanien
Drømmer du om en bolig og en livsstil på den spanske solkyst?
Læs mere