Vorregårdsparken 5, Ugelbølle,
8410 Rønde
Moderne kvalitetsvilla med udsigt til Kalø Vig – Vorregårdsparken 5, Ugelbølle Velkommen til Vorregårdsparken 5 – en stilren og velindrettet villa i populære Ugelbølle, hvor kvalitet og beliggenhed går op i en højere enhed. Her bor du i fredelige omgivelser med naturen som nabo og en fantastisk udsigt over Kalø Vig – alt sammen kun en kort køretur fra Aarhus.
Villaen er opført i gedigne materialer og byder på en gennemtænkt planløsning med effektive kvadratmeter uden spildplads - fordelt på to etager. Stueplanet rummer en rummelig entré, et elegant badeværelse og tre gode værelser – hvoraf to har direkte udgang til haven. Denne etage fungerer perfekt som børne- eller ungdomsafdeling, hvor privatliv og udeliv kan kombineres.
På førstesalen åbner boligen sig op med et lyst og indbydende køkken-alrum i åben forbindelse med stuen. Store vinduespartier og ovenlysvinduer sikrer et fremragende lysindfald og en åben rumfornemmelse. Fra stuen og alrummet er der adgang til en skøn altan, hvor du kan nyde solnedgangen og udsigten over vandet. Førstesalen rummer desuden et soveværelse, et kontor og et badeværelse, som også fungerer som bryggers.
Det skal nævnes at villaen er fuldmuret!
Til huset hører en stor, isoleret dobbeltgarage med elporte og gulvvarme – ideel til både opbevaring og hobbyliv.
Udenfor venter en dejlig have med græsarealer til leg og boldspil samt en solrig terrasse til hyggelige stunder under åben himmel.
Ugelbølle byder på en tryg og børnevenlig atmosfære med friskole og børnehave i gåafstand. Du har kort vej til både skov og strand, og hverdagens indkøb og øvrige fornødenheder finder du i nærliggende Rønde. Samtidig er Aarhus inden for nem pendlerafstand – kun ca. 30 minutters kørsel væk.
Denne bolig er til dig, der ønsker en moderne og rummelig familievilla med naturskøn beliggenhed og let adgang til både by og hverdag.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!