Vorregårdsparken 5, Ugelbølle,
8410 Rønde
Kvalitetsvilla med udsigt til vigen
John Frandsen Rønde har den store fornøjelse at byde velkommen til denne lyse og spændende villa, som er velbeliggende i attraktivt kvarter i skønne Ugelbølle. Her er man i kort gåafstand til populær Friskole samt Kalø Golf Club. Den smukke natur er lige uden for døren. Du har udsyn til marker og 10 minutters gang til populære Følle strand. Køreturen til Aarhus er på kun 25 min. – Perfekt pendlerafstand. Der kører busser til Aarhus hver halve time.
Fuldmuret og arkitektonisk flot villa
Den flotte villa er opført i 2020, og der er tænkt over alle detaljer. I stueplan er der 3 store og lyse børneværelser og et badeværelse, så børnene kan have deres egen afdeling. På førstesal er der plads til forældrene med soveværelse, kontor/ekstra værelse samt køkken/alrum og stue. Når man kommer op ad den smukke formstøbte trappe har man et dejligt udsyn til vandet og markerne. Alt er gennemtænkt i de bedste materialer. Her nævnes blot Petersen tegl, Haro trægulve, store fliser fra Hesseldahl, køkken/bad fra Svane og vinduer fra Kastrup Vinduet, hvor designet gør, at du får det optimale udsyn. Her er ovenlysvinduer samt store vinduespartier, der sikrer et fremragende lysindfald samt godt indeklima. Derudover er indretningen optimal – helt uden spildplads. Til villaen er en integreret dobbeltgarage med gulvvarme og to el-betjente porte. Her er god plads til parkering, men kan ligeledes benyttes til multirum, opbevaring, værksted mv. Der er installeret kabler til netværk i børneværelser, kontor, stue samt køkken/alrum.
Udearealerne
Man bliver mødt af flisebelagt indkørsel, hvor der er gode parkeringsforhold. Herfra er der adgang til dobbeltgaragen samt hoveddøren. Sælger har gjort klar til elladestander til f.eks. elbil. Sælger har vægtet minimal vedligeholdelse af både hus og have højt. Derfor er der 60x60 fliser hele vejen rundt om villaen, og der er en stor syd-/vestvendt terrasse. Haven er meget overkommelig – med mulighed for at sætte sit eget præg. Man fornemmer virkelig, at alt er velholdt. Her er virkelig god plads til børnenes leg og boldspil.
Naturskønt område
Ejendommen er beliggende i meget attraktivt og naturskønt område. Man er i gåafstand til fantastiske Følle Strand, hvor der er sublime badeforhold for både børn og voksne. Kalø skovene, der også kan nås på cykel eller på en gåtur, indbyder til hyggelige gåture eller en rask løbe-/cykeltur. Mols Bjerge er ”lige i baghaven,” så området er perfekt til naturelskeren.
Områdets faciliteter
Handelsbyen Rønde, som blot ligger 5 min. fra ejendommen, byder på et væld af specialbutikker, indkøbsmuligheder og aktiviteter såsom Open-by-night m.m. Her er ligeledes folkeskole, privatskole, handelsskole, gymnasium samt højskole og efterskole. Ydermere caféer, restauranter, fire supermarkeder samt gode busforbindelser. Ugelbølle byder på en meget populær friskole samt børnehus, og så er her en eminent golfbane, som vel nok er en af Danmarks bedst beliggende. I byen er der et fantastisk sammenhold, med lysetræstænding, forskellige arrangementer i forsamlingshuset og en årlig
Ugelbølle-dag for både store og små.
Der er desuden nem adgang til motortrafikvej og E45. Køretiden til Skejby er blot ca. 15 min. og til Aarhus blot ca. 25 min.
Dette er et fantastisk alternativ til nybyg! Bestil din fremvisning allerede i dag på tlf. 8853 5100. Vi står klar til at byde dig velkommen til dit (måske) nye hjem alle ugens 7 dage!
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!