Højtoftegade 8, 2 mf,
8940 Randers SV
Lejligheden er pt. udlejet med en årlig lejeindtægt på kr. 58.800 og sælges derfor med eksisterende lejer. Dette er en oplagt mulighed for dig, der søger en investeringscase, med en allerede eksisterende lejer og en stabil lejeindtægt fra dag ét.På Højtoftegade 8, 2 mf i Vorup finder du denne velindrettede udsigts lejlighed, med en attraktiv beliggenhed tæt på Randers C og alle hverdagens nødvendigheder i Vorup. Lejligheden byder på en funktionel planløsning, et godt lysindfald og en skøn altan med flot udsigt ind over Randers by.
Boligen byder velkommen i en mindre entré med plads til overtøj og adgang til lejlighedens øvrige rum. Herfra træder du videre ind i boligens køkken, som fremstår praktisk indrettet med gode opbevaringsmuligheder og plads til hverdagens behov. Badeværelset er funktionelt indrettet og passer godt til lejlighedens størrelse og indretning.
Lejligheden rummer desuden et godt værelse med plads til både seng og opbevaring samt en stor og indbydende stue, som udgør boligens naturlige samlingspunkt. Her er der god plads til både spisebord og sofaarrangement, og de store vinduespartier bidrager med et dejligt lysindfald, der skaber en lys og behagelig atmosfære.
Fra stuen er der direkte udgang til den store altan, som er et særligt aktiv ved boligen. Her kan udsigten over Randers by nydes i rolige omgivelser, og der er god plads til både cafébord, loungemøbler og grønne planter. Altanen giver et skønt ekstra uderum, som kan benyttes store dele af året.
Beliggenheden i Vorup er særdeles attraktiv med kort afstand til Randers centrum, indkøbsmuligheder, offentlig transport, fitness, uddannelsesinstitutioner og øvrige faciliteter, der gør hverdagen nem og bekvem. Samtidig er området præget af grønne arealer og gode stisystemer, som bidrager til et roligt og behageligt nærmiljø.
Her får du en velplaceret lejlighed med en god planløsning, flotte lysindfald og en skøn udsigt over byen.
Bestil en personlig fremvisning allerede i dag!
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!