Gammel Randersvej 34, Fårup,
8990 Fårup
Drømmer I om en bolig med god plads både inde og ude, moderne faciliteter og en rolig beliggenhed i grønne omgivelser? Så er denne skønne villa i Fårup et oplagt valg. Med en stor grund på hele 1117 m², fantastisk udsigt til naturen og en velindrettet bolig i to plan plus kælder, får I her de ideelle rammer for et trygt og aktivt familieliv. Stueplan byder på en fin og indbydende entré, flere gode værelser med mange anvendelsesmuligheder, et praktisk bryggers samt et moderne badeværelse. Husets absolutte samlingspunkt er det store og åbne køkken-alrum, hvor køkken, spiseplads og stue smelter sammen i et moderne og luftigt opholdsrum – perfekt til både hverdagsliv og gæstebesøg. På førstesalen fortsætter boligens gode indretning. Her finder I et rummeligt repos, der forbinder hele fem værelser – perfekt for den store familie, der ønsker både privatliv og fleksibilitet. Her er plads til både børneværelser, hjemmekontor, gæsteværelse eller måske et hobbyrum. Et ekstra plus er det store, moderne badeværelse på denne etage, hvor I både får bruseniche og badekar. Udenfor venter en dejlig, stor have med udsigt over åbne grønne arealer, hvor både søer og små vandløb er en del af det daglige landskab. Her er rig mulighed for leg, afslapning og udeliv året rundt. Til ejendommen hører også en 25 m² carport med god plads. Beliggende i Fårup, en hyggelig landsby med stærkt fællesskab, har I kort afstand til skole, daginstitutioner og indkøbsmuligheder. Byen ligger naturskønt med marker og skov lige uden for døren og har samtidig en central placering med 5 min. til E45 og ca. 15 minutters kørsel til både Hobro og Randers, hvilket gør det nemt at pendle. Her bor man fredeligt og landligt uden at give afkald på bynær komfort. 
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!