Aage Beks Vej 1,
8920 Randers NV
I det attraktive Neder Hornbæk finder I denne imponerende murermestervilla med funktionalistiske træk, hvor klassiske detaljer og moderne komfort går op i en højere enhed. Villaen breder sig over hele 3 plan og rummer 227 veldisponerede boligkvadratmeter samt 119 m² anvendelig kælder med mange muligheder.Allerede ved ankomsten mærker man husets særlige atmosfære. Den markante trædør med smukke detaljer leder tankerne mod herskabelige ejendomme og sætter scenen for boligens elegante udtryk. Indenfor bydes man velkommen i en imponerende hall med god loftshøjde og en stemningsfuld fornemmelse af kvalitet og historie.
Siden 2024 har sælger fået udført flere større og omkostningstunge forbedringer, herunder tilslutning til fjernvarme, så ejendommen i dag opvarmes med fjernvarme. Derudover har sælger fået ejendommen kloaksepareret, og der er opsat støjhegn langs Viborgvej.
Stueplan rummer to skønne stuer en suite med et fantastisk lysindfald og god plads til både ophold og selskabelighed. Herudover byder stueplan på et rummeligt og indbydende køkken i moderne stil med gode arbejdsforhold og plads til hverdagens naturlige samlingspunkt, ligesom etagen også rummer et gæstetoilet.
Den flotte trappe snor sig op til 1. salen, hvor der fra reposen er et elegant kig ned gennem hallen. Etagen rummer hele 6 værelser, som giver masser af plads til den store familie. Det store soveværelse har direkte udgang til altanen, hvor morgensolen kan nydes. Herudover findes et rummeligt badeværelse med både badekar og bruseniche samt endnu et toilet.
Kælderen byder på mange gode disponible rum med et væld af anvendelsesmuligheder – hvad enten drømmen er hobbyrum, værksted, opbevaring, træningsrum eller noget helt femte.
Udendørs fortsætter oplevelsen. Den store flisebelagte terrasse omkranser den flotte runde pool og skaber et helt unikt miljø til sommerens afslapning og hyggelige sammenkomster. Herfra fører en trappe op til en skøn træterrasse med udsigt over haven. Haven er anlagt med stor græsplæne, flotte beplantninger og gode opholdsarealer for hele familien.
Boligen er beliggende i eftertragtede Neder Hornbæk – et roligt og veletableret område i Randers NV. Her er kort afstand til skoler, daginstitutioner, indkøb og fritidsaktiviteter, ligesom Randers centrum nemt nås på få minutter. Området kombinerer fredelige omgivelser med en praktisk hverdag og er derfor særdeles attraktivt for både børnefamilier og dem, der ønsker god plads omkring sig.
En sjældent udbudt villa med sjæl, charme og masser af plads – både inde og ude.
Dette er en villa, du ikke vil gå glip af at opleve! Bestil en personlig fremvisning allerede i dag!
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!