Myntebakken 4,
8930 Randers NØ
Oplev denne indbydende og stilrene nybyggede funkisvilla på 176 m², beliggende i et roligt og moderne nybyggerkvarter i attraktive Dronningborg. Her får I en bolig, hvor arkitektur, funktionalitet og æstetik går hånd i hånd – perfekt til den moderne familie, der ønsker både komfort, kvalitet og nærhed til natur såvel som byliv.Boligens hjerte er det lyse og rummelige køkken/alrum med et stort ovenlysvindue, som sikrer et fantastisk lysindfald hele dagen. Den hyggelige alkove med nedstroppet loft skaber en naturlig ramme for afslapning, lektielæsning eller stille stunder, mens den åbne indretning indbyder til samvær på tværs af aktiviteter. Som en ekstra praktisk detalje findes et diskret depotrum i hjørnet – ideelt til opbevaring af konserves og hverdagens nødvendigheder. Køkken/alrummet ligger i åben forbindelse med stuen, hvor store vinduespartier inviterer lyset og haven helt indenfor og skaber en behagelig sammenhæng mellem inde- og udeliv.
Fra stuen er der direkte udgang til både en stor træterrasse og en overdækket fliseterrasse, som forlænger udesæsonen og giver optimale rammer for sommerens grillmiddage, hyggelige sammenkomster og afslappende aftener i læ.
Planløsningen er gennemtænkt med hele fire værelser, opdelt i en separat forældre- og børneafdeling. Forældreafdelingen byder på et stort soveværelse med egen adgang til badeværelse, mens de tre øvrige værelser er oplagte som to børneværelser samt et kontor, gæsteværelse eller hobbyrum. Boligen rummer i alt to stilrene badeværelser – begge med bruseniche og et moderne udtryk.
Til boligen hører en 38 m² stor carport med praktisk indgang til både entré og bryggers, hvilket gør hverdagen ekstra bekvem og funktionel. Rundt om boligen er der anlagt sti hele vejen rundt, hvilket både understreger det gennemførte udtryk og gør huset let tilgængeligt fra alle sider.
Beliggenheden i Dronningborg er ideel for børnefamilien. Her er kort afstand til skole, børnehave og vuggestuer samt et bredt udvalg af fritidsaktiviteter. Området byder samtidig på smuk natur og et veludbygget stisystem langs Randers Fjord, som ligger i gåafstand – perfekt til gåture, løb og cykelture. Samtidig er der gode offentlige transportmuligheder med både bybusser og regionsbusser, hvilket sikrer nem og hurtig adgang til Randers midtby og omegn.
Dette er en villa som SKAL opleves. Kontakt os allerede i dag på 8646 9500 for en personlig fremvisning!
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!