Gammeljord 35, Tvede,
8930 Randers NØ
Forestil jer at vågne op til lyden af stilhed, udsigten over åbne marker og følelsen af at have naturen helt for jer selv. På Gammeljord 35 får I en sjældent udbudt ejendom, hvor roen, privatlivet og de naturskønne omgivelser går op i en højere enhed.Her ligger hjemmet smukt og ugeneret placeret – som en skjult perle midt i det grønne – og alligevel er I kun 10 minutter fra Dronningborg i Randers.
Ejendommen rummer 170 velindrettede boligkvadratmeter fordelt på 2 etager samt en rummelig udbygning på hele 195 m². Alt sammen placeret på en stor grund på 3.118 m², hvor både børn, hobbyer og drømme får plads til at udfolde sig.
Boligen byder på to indgange – én via garagen og én gennem entréen – som begge leder jer videre til det praktiske bryggers.
I stueplan finder I et hyggeligt køkken/alrum, hvor den landlige charme er bevaret med klassisk træbeklædning og en varm atmosfære. Her er plads til de lange middage, nærvær og hverdagsliv omkring spisebordet. Alrummet åbner op til husets store og lyse stue, hvor der delvist er åbnet til kip og skabt et fantastisk lysindfald samt en skøn rumfornemmelse. Fra stuen kan I nyde udsigten til den flotte gangbro på førstesalen, som tilfører boligen masser af karakter og sjæl.
Stueetagen byder desuden på et moderne badeværelse samt flere disponible rum, der giver rig mulighed for opbevaring, værksted, hobby eller kreative løsninger.
På 1. salen finder I den hyggelige gangbro, to gode værelser samt et toilet. Her får I en oplagt privat afdeling med plads til både familieliv og ro.
Til ejendommen hører en stor udbygning på 195 m², hvor en del er indrettet som garage med port. Her er perfekte rammer til hobbyprojekter, værksted, opmagasinering eller biler. Den store gårdsplads skaber samtidig en flot og indbydende ankomst med god plads til parkering.
Beliggenheden er noget helt særligt. Her bor I midt i naturen med åbne vidder og højt til himlen – helt privat og tilbagetrukket fra hverdagens støj. Samtidig er der kort afstand til hverdagens nødvendigheder med kun 10 minutter til Dronningborg, hvor I finder skole, børnehave, vuggestuer samt et bredt udvalg af fritidsaktiviteter.
Derudover er der kun 5 km til både Ø. Tørslev og Gjerlev, hvor I finder skole, børnehave, indkøb, sportsfaciliteter og idrætshal.
Gammeljord 35 er ejendommen til jer, der drømmer om plads, frihed og en helt særlig beliggenhed i naturskønne omgivelser – uden at give afkald på nærheden til byen. Her får I ikke bare en bolig, men en livsstil med ro, charme og masser af muligheder.
Lyder dette som jeres næste hjem? Bestil en fremvisning allerede i dag.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!