Vester Tværvej 6,
8920 Randers NV
Velkommen til en helt særlig og charmerende ejendom i flere plan, hvor funktionalitet og komfort går op i en højere enhed.Villaen byder på en gennemtænkt indretning, masser af lysindfald og en skøn atmosfære både inde og ude – perfekt til den moderne familie, der ønsker god plads og eksklusive rammer i hverdagen. Ejendommen er beliggende på en lukket vej i et familievenligt kvarter tæt på skole, daginstitutioner, indkøb og motorvejsnettet. Samtidig er I tæt på den idylliske Doktorparken med sø, forskellige dyr, gamle træer og hyggelige stisystemer, ligesom der er kort gåafstand til den smukke natur ved Gudenåen. Man ankommer til ejendommen via en præsentabel forhave med en carport på 22 m² og en rummelig fuldmuret garage på 35 m².
Indenfor mødes I af en lys entré, der forbinder etagerne. Stueplanet har gulvvarme overalt og byder på en opholdsstue med en behagelig atmosfære, som via franske døre åbner til et skønt alrum og spisestue. Herfra er der direkte forbindelse til et lyst, funktionelt køkken med god skabsplads og udgang til en skøn træterrasse. Planløsningen skaber et naturligt samlingspunkt for familien, hvor hverdagen og gæstebesøg nemt går op i en højere enhed, og etagen rummer desuden et pænt badeværelse med bruseniche.
På 1. sal giver et stort repos adgang til et toilet samt to gode værelser med indbyggede skabe i skunken. Der er gulvvarme i både gangareal og toilet, hvorfra trappen fører videre til 2. salens store, disponible rum, der giver fleksible anvendelsesmuligheder som ekstra værelse, hjemmekontor eller teenageafdeling.
Kælderen fremstår i flot boligstandard med gulvvarme overalt og er yderst anvendelig med et badeværelse med badekar samt tre disponible rum, hvoraf det ene er indrettet som bryggers med vaskefaciliteter.
Udendørs venter en skøn, nordøstvendt træterrasse, som indbyder til afslapning i rolige omgivelser, hvor haven er anlagt med fokus på både funktion og nydelse, og det imponerende poolområde med tilhørende spa skaber en eksklusiv feriestemning i egen baghave. Ved poolen ligger et separat anneks med funktionel køkken, toilet og gulvvarme, som kan anvendes til gæster, kontor, hobby eller teenageafdeling – kun fantasien sætter grænser.
Er i blevet nysgerrig på ejendommen? - så ring 86 46 95 00 for en fremvisning
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!