Djursgade 10K,
8500 Grenaa
Lys og indbydende 3-værelses andelsbolig – kun 100 meter fra centrum.Her får du en flot og lys 3-værelses andelsbolig på 89 m² med en attraktiv beliggenhed blot 100 meter fra centrum og gode indkøbsmuligheder.
Boligen ligger på 1. sal i en ejendom med elevator og byder på et dejligt lysindfald samt udsigt over haven og dele af byen. Ved indgangen er der mulighed for en hyggelig lille siddeplads, ligesom boligens altan indbyder til udendørs ophold.
Indretningen består af entré, åbent køkken-alrum og stue, et værelse, stort soveværelse samt rummeligt badeværelse. Der er gulvvarme i alle rum og ventilationsanlæg, som sikrer et behageligt indeklima.
Til boligen hører egen parkeringsplads og praktisk skur samt et flot og indbydende fællesareal med plæne og borde, så man også her kan nyde solens stråler.
Andelsboligen er en del af en særdeles veldrevet forening med blot 12 lejligheder, hvor økonomi og vedligeholdelse er i orden. Samtidig er her et stærkt fællesskab med fælles aktiviteter og et godt naboskab, hvor man passer på hinanden.
En ekstra fordel er, at både forældrekøb og omvendt forældrekøb er tilladt, hvilket giver gode muligheder for at købe boligen til eksempelvis barn eller forældre.
En attraktiv bolig med central beliggenhed, gode faciliteter og en velfungerende forening – her får du både komfort, fællesskab og en beliggenhed, der gør hverdagen nem.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!