Vestergade 34,
9550 Mariager
ÅBENT HUS UDEN TILMELDING - KOM OG SE HERLIGHEDERNE
LICITATION - Ejendommen udbydes i licitation med - BUDFRIST D. 22 JUNI 2023
På Vestergade har man nemlig fornøjelsen af at bo i gå afstand fra det essentielle, og selvom der ikke er mere end et par minutters gang til byens absolutte kerne, er Vestergade faktisk både rolig og relativt ugeneret i dagligdagen. Det stemningsfulde købstadsmiljø har sit omdrejningspunkt på havnen, og herfra udspringer butikker, spisesteder og daglige fornødenheder såsom apotek, lægeklinik og bank. I Mariager er der selvfølgelig folkeskole til 9 klasse og gode institutioner.
Vestergade 34 er stor rummelig bolig på 267 kvm. i to plan med masser af muligheder. Her er fine rammer for den store familie, 2 generationer, evt. udlejning af 1 salen der kan få egen indgang. Boligen indrettet med en rummelig entre, der fordeler sig ud til gæstetoilet, kontor og et stort soveværelse med både walk-in-closet og god skabsplads. Forsætter man igennem boligen, finder man en dejlig og lys vinkelstue med et flot vinduesparti mod terrassen der kan åbnes helt op. Et godt og funktionelt spisekøkken hvorfra der også er udgang til terrasse og have. I stueplan også et stort, flot badeværelse samt et velindrettet bryggers. Der er indgang fra øst fra haven, der vil fungere som ”bagdør” og som en god indgang for børnefamilien. Den vestlige del af stueplan kan nemt anvendes til erhverv med egen indgang ad hoveddøren.
På 1. sal er der hele 5 værelser, badeværelse og en stor opholdsstue. Antallet af værelser kan let forøges til 6 eller 7 eller reduceres efter ønske. Altså en helt fantastisk 1. sal til den store familie, der har behov for pladsen.
Omkring huset finder man en dejlig, aflukket have med stort græsareal, enkelte bede og træer. Alt i alt en dejlig og stort set vedligeholdelsesfri have. Der er herudover lavet en flot, ny indkørsel i 2020, der fører ind til en stor 40 m² carport samt garage, der ligger i sammenhæng med både skur og isoleret frostfrit værksted. Der er parkering til 2 biler + en trailer. I skuret er der plads til cykler m.m. + god mulighed for hobbyarbejde.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!