Viborgvej 249, Svenstrup,
8450 Hammel
MULIGHEDSRIG EJENDOM MED PLADS TIL HOBBYLIVET På Viborgvej 249 udbyder vi nu en rummelig villa, der giver ideelle forhold for jer, som ønsker en velfungerende hverdag med plads til hobbylivet. Her får I nemlig en veldisponeret bolig på 141 kvadratmeter, som ledsages af diverse udhuse, skure og garage med gode anvendelsesmuligheder – dertil kommer selvfølgelig en attraktiv adresse i cykelafstand fra Hammel. Ejendommen har prydet adressen siden 1898, og den ligger på en 803 kvadratmeter stor matrikel, der sikrer private omgivelser. Her venter nemlig et pænt og naturligt væld af grøn beplantning, og der er ligeledes mulighed for at nyde tilværelsen på en solrig hyggekrog, hvor der er plads til alt fra afslapning til grillmiddage. Foruden selve boligen får I glæde af diverse udhuse og skure såvel som garagen, som vi allerede har nævnt, og her er således god plads til at udleve den pladskrævende hobby eller at fx hobbymekanikeren kan sysle med hjemmeprojekter. Via hoveddøren bydes I indenfor i en hyggelig og veldisponeret bolig, hvis 141 kvadratmeter fordeler sig over to etager – vi kan endda oplyse, at der er rig mulighed for at sætte sit eget præg på hjemmet og dermed skabe drømmeboligen. I stueetagen byder planløsningen på en entré, et køkken, en stor og hyggelig stue med brændeovn, en udestue, to værelser, et badeværelse samt mange disponible rum, og førstesalen afrunder med en rummelig repos samt endnu et værelse. Det hele toppes med en beliggenhed, som sikrer en nem og bekvem hverdag. Villaen ligger i den hyggelige landsby Svenstrup, og herfra er der ikke andet end 15 minutter på cykel og 5 minutter i bil ind til midten af Hammel. Her venter der alt fra daginstitutioner, skoler og fritidsaktiviteter til handlemuligheder, takeaway og et fantastisk forretningsliv – det hele toppes med det faktum, at I kan køre til Aarhus på 25 minutter. 
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!