Bangsboparken 82, Løgten,
8541 Skødstrup
Stilfuldt og velindrettet rækkehus i forskudte plan – med udsigt og lækre materialerVelkommen til Bangsboparken og dette indbydende og gennemtænkte rækkehus, som fordeler sig elegant over tre plan. Her får du en bolig, hvor kvalitet og funktionalitet går hånd i hånd – og hvor du fra det åbne køkken-alrum har fuldt overblik over hele husets tre niveauer, hvilket skaber en fantastisk rumfornemmelse og et naturligt flow i hverdagen.
Allerede ved ankomst møder du en hyggelig og solrig terrasse i forhaven – et oplagt sted til morgenkaffen eller aftensmaden i det fri. Her er desuden et praktisk skur til opbevaring og carport.
Fra den indbydende entré er der adgang til husets badeværelse, som naturligvis er opført i moderne materialer og flot finish. Herfra bevæger du dig ind i hjemmets hjerte – et stort og lyst køkken-alrum, hvor lyset strømmer ind fra alle vinkler og skaber en varm og imødekommende atmosfære. Køkkenet er kun et par år gammelt, og er indrettet med flotte materialer og et stilrent design. En trappe fører dig ned til stuen, som er rummelig og hyggelig, med direkte udgang til endnu en skøn terrasse, hvorfra der er en smuk udsigt mod Aarhus og kig til vandet.
På førstesalen finder du tre rigtig gode og regulære værelser, som egner sig perfekt til soveværelse, børneværelser, kontor eller gæsteværelse – alt efter behov.
I området findes der et godt naboskab, grønne arealer og legeplads. Derudover er der kort afstand til både offentlig transport og indkøb.
I Løgten-Skødstrup findes alt hvad man har behov for i hverdagen, blandt andet skole og daginstitutioner, og med letbanen når du nemt til Aarhus på under en halv time. Skov og strand er også kun en kort cykeltur herfra.
Dette hjem er noget helt særligt for dig, der ønsker en moderne og stilren bolig med plads til både hverdag og hygge, beliggende i et fredeligt og attraktivt område.
Velkommen til!

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!