Bangsboparken 79, Løgten,
8541 Skødstrup
Moderne og velindrettet rækkehus i forskudte plan - med udsigt over naturskønt område.Velkommen til Bangsboparken og dette indbydende og velindrettede rækkehus, der fordeler sig over tre forskudte plan.
I stueplan finder du boligens rummelige køkken-alrum, som har fuldt overblik over boligens tre niveauer, hvilket giver en fantastisk åben rumfornemmelse. Køkkenet er stort og lyst, samt indrettet med flotte materialer og et stilrent design. I stueplan findes også huset badeværelse, som er moderne indrettet med plads til både vaskemaskine og tørretumbler.
Fra alrummet bevæger du dig op på boligens førstesal, hvor du finder to gode værelser, som egner sig perfekt til soveværelse, børneværelse, eller gæsteværelse - alt efter behov.
Fra husets hjerte, som er køkken-alrummet, fører trappen dig videre ned til en stor og lys stue. her er der højt til loftet, og lyset strømmer ind gennem det store vinduesparti, hvilket skaber en hjemmelig og varm atmosfære. Fra stuen er der direkte udgang til en solrig terrasse, med den smukkeste udsigt til det naturskønne område.
Fra stuen har du adgang til husets tredje værelse, som egner sig perfekt til kontor eller børneværelse
Beliggenheden er helt i top. I området finder du et godt naboskab, legeplads og grønne arealer. Derudover er der kort afstand til både den offentlige transport og indkøb. Her er ligeledes kort afstand til Vosnæsskoven og kun en kort cykeltur til stranden.
I Løgten-Skødstrup findes der desuden flere daginstitutioner, skole, en god sportsforening, fitnesscenter og alt hvad du ellers har brug for i dagligdagen.
Med letbanen når du nemt til Aarhus på under en halv time og der er nem adgang til motorvejen.
Dette hjem er helt perfekt til dig, som ønsker en moderne, lys og varm bolig med plads til både hverdag og hyggelige stunder, samt beliggende i et attraktivt område med udsigt over den smukke natur.
Velkommen til!
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!