Hundshøjevej 5, Landborup,
8420 Knebel
I den lille landsby Landborup på Mols’ sydspids finder du denne mulighedsrige villa, der skal have en kærlig hånd. Hundshøjevej 5 har potentiale for jer, som drømmer om en villa i landlige omgivelser, hvor I selv kan sætte jeres præg på ejendommen - om I er en lille familie, eller blot et pladskrævende par, er mulighederne mange for at skabe jeres nye hverdagsbase.Huset byder på 2 etager. I stueetagen er der en entré, som fører jer videre til et åbent rum, som evt. kan bruges til spisestue, et stort køkken med udgang til haven samt det store alrum med trappeopgang til 1 sal. Derudover er der et badeværelse med bruseniche, som med 2 døre, både kan anvendes fra huset inden døre såvel fra værkstedet. Der er nemlig et tilhørende værksted, med disponible rum, garage og god plads til hobby.
På 1. sal er der er en god stor stue, hvorfra der smuk udsigt og udgang til altan. Ydermere er der et badeværelse med bruseniche, et rummeligt værelse, et opbevaringsrum samt en repos med evt. plads til skrivebord/kontor.
I haven er der anlagt flere fliseterrasser, hvor I har mulighed for at skabe nogle hyggelige kroge. Derudover er der en carport og flere redskabsskure med god plads til haveredskaber.
Nok skal huset have en kærlig hånd, men omgivelser er svære at sige nej til. I har højt til himlen og yderst fredelige omgivelser med store flotte træer rundt om ejendommen. Her er I omkranset af smuk, afvekslende natur, som byder på storslåede landskaber, kuperet terræn, tæt skov, åbne hedebakker og lange kyststrækninger. Nærmeste indkøb findes i Tved under 10 min. kørsel herfra og skal I til en større by er Rønde kun 20 min. kørsel væk.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!