Pilevej 7, Fuglslev,
8400 Ebeltoft
Indbydende fristed omgivet af Fuglslevs smukke naturPå en lille, privat fællesvej i det skovrige sommerhusområde Fuglslev ligger dette charmerende, sortmalede fritidshus. Her går moderne komfort hånd i hånd med den klassiske nordiske sommerhusstil, hvor fine detaljer, naturlige materialer og en hyggelig stemning skaber de perfekte rammer for ferien.
Huset ligger smukt på en stor og frodig grund på mere end 1.700 m², omgivet af høje træer og vild natur. Her kan rådyr, harer og et rigt fugleliv opleves helt tæt på, mens naturen på fineste vis bliver en integreret del af opholdet.
Indenfor mødes man af en særdeles velholdt og indbydende bolig, hvor der er kræset om detaljerne. Boligens naturlige samlingspunkt er det åbne køkken-alrum, hvor køkken, spiseområde og stue smelter sammen til ét stort og indbydende opholdsrum. De synlige stolper tilfører rummet karakter, mens de store vinduespartier sørger for et skønt lysindfald og skaber en tæt forbindelse til naturen udenfor. Fra stuen åbner skydedørene direkte ud til den vestvendte terrasse, så ude og inde smelter naturligt sammen. Terrassen er det oplagte sted at nyde de lange sommerdage og den helt særlige ro, der følger med en beliggenhed midt i naturen, hvor høje træer, dyreliv og fuglesang er en del af hverdagen. Køkkenet fremstår flot da det i 2023 er åbnet op og moderniseret, hvor det blandt andet er blevet omlakeret og har fået nye greb samt ny bordplade. Det er samtidig funktionelt indrettet med god skabsplads, mens væggen er beklædt med klinker. Badeværelset er også renoveret i 2023 og fremstår enkelt og stilrent med grå klinker i brusenichen, som passer smukt ind i boligens tidløse stil. Herudover rummer huset tre gode og regulære værelser samt et praktisk bryggers med vaskefaciliteter og god plads til opbevaring.
Der er desuden klargjort til fibernet, så huset er godt forberedt til moderne behov.
Sommerhusområdet Fuglslev ligger fredeligt og naturskønt lidt uden for Ebeltoft, nord for Stubbe Sø. Her venter en skøn kombination af ro, natur og oplevelser, hvor der er rig mulighed for at nyde feriedagene i det fri. Området byder på hyggelige, snoede stier gennem skoven, idylliske skovsøer og et rigt dyreliv.
Med Ree Park Safari lige i nærheden og kort afstand til Ebeltofts charmerende gamle købstad er der masser at opleve for både store og små. Djursland byder desuden på smukke badestrande og populære attraktioner som Djurs Sommerland og Kattegatcentret, så der er gode muligheder for at kombinere afslapning med oplevelser.
Her får I et hyggeligt fristed, hvor tempoet kan sænkes, og dagene kan fyldes præcis efter lyst og behov. Tag på opdagelse i naturen lige uden for døren eller brug dagen i en af Djurslands mange oplevelser. Et oplagt sted at holde ferie, koble af og skabe gode minder sammen.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!