Birkevej 3, Fuglslev,
8400 Ebeltoft
Gennemført fritidshus, fra inderst til yderst, med sans for detaljenNordøst for Stubbe Sø ligger sommerhusområdet Fuglslev, der har navn efter den nærliggende, lille landsby. På en lille, lukket stikvej i den sidste del af området ligger dette skønne fritidshus placeret.
Huset har gennemgået en omfattende totalrenovering i 2025/2026, som har løftet ejendommen fra inderst til yderst. Resultatet er et indbydende fritidshus, hvor der er kræset for både æstetik og komfort. Renoveringen omfatter blandt andet ny inder- og yderbeklædning, kloakering og rørføring samt en komplet ny gulvkonstruktion med tilhørende isolering og gulve. Derudover er taget og badeværelset udskiftet, og der er etableret en ny hems. Hertil kommer moderne bekvemmeligheder som fibernet og Philips Hue-belysning.
Husets naturlige samlingspunkt er det åbne opholdsrum, hvor køkken, spiseafdeling og stue smelter harmonisk sammen. Køkkenet, fra 2025, fremstår i et stilrent og moderne design med sandfarvede fronter, mørke bordplader i træ og elegante messinggreb. De smukke, brune klinker tilfører varme og karakter og skaber samtidig en praktisk løsning. Materialevalget går igen på badeværelset, hvor de brune klinker, de afdæmpede sandfarver og de eksklusive messingarmaturer skaber en elegant helhed og en rød tråd i indretningen. Spiseafdelingen er placeret foran de store vinduespartier med udsigt til haven, hvorfra det generøse lysindfald bidrager til en behagelig stemning. Overalt i huset er der loft til kip, hvilket giver en skøn rumfornemmelse. Hertil kommer ovenlysvinduerne, som lader dagslyset strømme ind. De lydabsorberende Troldtekt-lofter bidrager til en særdeles behagelig akustik, mens træbeklædte vægge og synlige bjælker i opholdsrummet tilfører karakter og understøtter den nordiske sommerhusstemning. Boligen rummer desuden to indbydende soveværelser samt en hems, der udnytter loftshøjden optimalt.
Udendørs fortsætter den gennemførte stil med flere hyggelige opholdszoner. Huset er malet sort og flere steder forsynet med lamelbeklædning, hvilket giver ejendommen et flot og arkitektonisk udtryk. På husets vestside finder man den dejlige, udbyggede og overdækkede træterrasse, med udekøkken, som gør det oplagt at flytte madlavningen udenfor. Som prikken over i’et kan udelivet nydes med en tur i jacuzzi eller under udebruseren.
Sommerhusområdet Fuglslev ligger velplaceret mellem Ebeltoft og Grenå̊, og er et naturskønt område med rig mulighed for mange spændende ture på gåben, i løb eller på cykel. Fuglslev byder desuden på hyggelige snoede stier, smukke skovsøer og masser af vildt. Ree Park er lige rundt om hjørnet samt kort afstand ind til Ebeltofts gamle købstad. Djurslands smukke natur, gode strande og mange attraktioner ligger i kort afstand fra huset, så familien kan sikre sig, at ferien aldrig bliver kedelig!
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!