Hedeskovvej 7,
8410 Rønde
Sommerhus tæt på natur, by og letbaneVelkommen til Hedeskovvej 7 – et sommerhus med en attraktiv beliggenhed tæt på både natur og by, og med kort afstand til letbanen, som giver nem adgang til både Aarhus og Grenaa. Her får du et hyggeligt fristed med gode muligheder for at sætte dit eget præg og skabe et sommerhus efter dine ønsker.
Man træder indenfor via entréen med direkte adgang til stuen, hvor der er en naturlig opdeling mellem sofaafdeling og spiseplads. Stuen ligger i åben forbindelse med køkkenet, hvilket giver et lyst og funktionelt opholdsrum, og her sørger den hyggelige brændeovn for varme og atmosfære. Fra spisestuen fører en dør videre til højre, hvor man finder et rummeligt værelse, som tidligere har været opdelt i to – en mulighed, der let kan genetableres, hvis man ønsker flere sovepladser. Fra køkkenet er der adgang til husets badeværelse.
Udenfor byder ejendommen på flere fine opholdsområder. Foran huset finder man en træterrasse med udsyn over den kuperede grund, og i haven ligger både et hyggeligt drivhus/orangeri og endnu en terrasse, hvor man kan nyde de grønne omgivelser.
Området omkring Hedeskovvej byder på smukke naturoplevelser, blandt andet i de nærliggende skove, og kun en kort køretur væk finder man den populære badestrand ved Følle Strand samt flere af Djurslands naturrige udflugtsmål. I Thorsager, som ligger i gå- og cykelafstand, findes både indkøbsmuligheder, Dagli’Brugs og letbanestation, der gør hverdagen og ferien let tilgængelig.
Hedeskovvej 7 er et sommerhus med god beliggenhed, charmerende rammer og fine muligheder for at skabe sit eget udtryk – tæt på både naturen og de praktiske faciliteter.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!