Rughaven 3, Thorsager,
8410 Rønde
Velkommen til Rughaven 3 i Thorsager – et indbydende og velindrettet hjem med en god planløsning, et stort åbent køkken-alrum og gode muligheder for både familieliv og afslapning.Allerede fra entréen får du et godt indtryk af boligens praktiske indretning. Herfra er der adgang til gangen, hvor man bliver mødt af to værelser på højre hånd og et badeværelse på venstre. Entréen giver på højre hånd adgang til et disponibelt rum hvor kun fantasien sætter grænser for anvendelsen.
Gangen åbner sig herefter op til boligens naturlige samlingspunkt – det store, åbne køkken-alrum, hvor køkken og stue flyder naturligt sammen. Her får du et dejligt leverum med et rigtig godt lysindfald, som skaber en lys og indbydende atmosfære gennem dagen. Køkkenet er fra 2016 og fungerer som et naturligt omdrejningspunkt for både hverdagens måltider og hyggelige stunder med familie og gæster.
Fra alrummet er der adgang til yderligere to værelser, så boligen i alt byder på fire værelser. Det giver gode muligheder for at indrette hjemmekontor, børneværelser, gæsteværelse eller hobbyrum alt efter behov.
Fra køkkenet er der udgang til den ene terrasse, mens stuen leder videre ud til den skønne træterrasse, som er opført i 2026. Her kan sommerdagene nydes i det fri med plads til både afslapning, grillmiddage og hyggeligt samvær.
Ejendommen har fået nyt tag i 2025, hvilket er en attraktiv opdatering og bidrager til boligens samlede vedligeholdelsesstand. Desuden er der ventilation i hele huset, som giver et godt indeklima året rundt.
Beliggenheden i Thorsager gør det nemt at få hverdagen til at hænge sammen. Her har du indkøb, skole, daginstitution, fritidsaktiviteter og offentlig transport inden for gåafstand, mens den gode beliggenhed samtidig giver nem adgang til resten af Djursland og Aarhus.
En bolig med en funktionel planløsning, et fantastisk lyst leverum, fire værelser og gode uderum – oplagt til dig, der ønsker en velindrettet hverdag i rolige omgivelser med byens fornødenheder tæt på.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!