Strandkærvej 79,
8700 Horsens
182 ETAGEMETER MED SOLRIG HAVEBoligjagten ender i Horsens' sydlige bydel, Dagnæs, hvor I flytter ind i denne familievenlige bolig på Strandkærvej 79. Ejendommen byder på hele 182 etagemeter og en have med masser af sol, der er nem at gå til. Ejendommen er også perfekt, hvis I vil bo hvor I ikke ønsker at skulle hoppe ind i bilen eller op på cyklen for at nå hverdagens praktiske opgaver.
Strandkærvej er især ideel for børnefamilier. I finder nemlig Dagnæsskolen inden for 300 meter, og derudover får I også Dagnæs Børnehus, Dagnæs Hallen og en Fakta inden for 500 meter. Hvis I er til gåture, er der mulighed for at besøge hundeskoven, som byder på 3 hektar, der naturligt indbyder til mange gode gåture. Hvis der skal brændes noget krudt af andetsteds, så ligger der også en naturlegeplads ti minutters gåtur fra ejendommen, og hvis indendørsaktiviteter falder i jeres smag, ligger ejendommen i nærheden af et fitness- og bowlingcenter.
På Strandkærvej får I en rigtig lækker have, da ejendommen er placeret midt på grunden. Dette giver også mulighed for aktivitet hele vejen rundt om huset, og derudover får I også en super lækker træterrasse, hvor de danske sommeraftner kan nydes i fulde drag.
I stueplan er køkken, spisestue og opholdsstue i åben forbindelse, hvilket giver mulighed for at have samtaler flyvende mellem rummene. I stueplan finder I derudover et rummeligt soveværelse med direkte adgang til et disponibelt rum, som med fordel kan anvendes til walk-in, kontor eller hvad behovet er til. Desuden findes her også et fint badeværelse med gulvvarme.
I kælderen får I 91 m2, hvor der er mulighed for at have en fritidsaktivitet, hobby eller et brugbart disponibelt rum i et område for sig selv, hvilket den er oplagt til, da den har en god højde, opnår godt lysindfald og har egen indgang. I kælderen finder I også et værksted, et bryggers samt en lille entré.
Vi glæder os til at vise jer jeres nye hjem.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!