Ågade 58, Bredstrup,
7000 Fredericia
Velkommen til en indbydende villa med en god planløsning, lyse opholdsrum og en anvendelig kælder. Hertil kommer skønne udendørsarealer og en central beliggenhed i Fredericia.Boligen har to entréer – en praktisk indgang ved carporten samt en entré med adgang til både stueplanet og kælderen. Herfra fortsætter boligen til et lyst køkken-alrum, der danner en naturlig ramme om hverdagens måltider og hyggelige stunder. Køkkenet har gode arbejdsflader og fin opbevaringsplads, mens alrummet rummer god plads til et større spisebord.
I åben forbindelse med køkken-alrummet ligger den rummelige stue, hvor vinduespartierne sikrer et behageligt lysindfald. Fra opholdsmiljøet er der direkte udgang til "vestvendt" terrasse, som skaber en naturlig forbindelse mellem boligen og haven.
Stueplanet rummer desuden tre gode værelser samt et badeværelse med bruseniche.
Fra entréen fører trappen ned til kælderen, som indeholder et praktisk bryggers og to disponible rum med flere anvendelsesmuligheder. Fra kælderen er der desuden udgang til "østvendt" terrasse og haven.
Udendørs findes en dejlig have med plads til både ophold og aktiviteter. Ejendommen har desuden carport og rummeligt redskabsskur.
Ågade er beliggende i rolige og naturskønne omgivelser med gode muligheder for udeliv og samtidig nem adgang til Fredericia og områdets mange faciliteter. Området er beboet af mange børnefamilier og huset ligger i kort gåafstand til skole og daginstitution, idrætshal og fritidsaktiviteter til både børn og voksne.
En dejlig villa med udsigt og masser af muligheder – kontakt os for en fremvisning allerede i dag!
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!