Ejnar Mikkelsens Vej 21,
7400 Herning
I et roligt hjørne af Herning finder vi Ejnar Mikkelsens Vej 21 – en villa med plads til den mindre familie. Her får I både en stilfuld indretning, der læner sig op ad de klassiske detaljer fra husets opførelse i 1959, og som stadig har masser af moderne løsninger til at akkommodere en livsstil anno 2022.Inde bag hoveddøren findes entréen, hvor overtøj og sko stilles, og de flotte gulve fører videre ind mod det tidløse køkkenalrum. Her er flotte, hvide moduler med alt i hårde hvidevarer og rigtig god skabsplads, og når man står og skræller kartofler foran køkkenvasken, kan man holde øje med de gæster, der ankommer til matriklen med røde kinder og store smil. En halvvæg afskærmer alrummet fra køkkenet, så der er en naturlig sammenhæng afsnittene imellem, hvilket også er helt genialt, når ungerne sidder og laver lektier og skal have hjælp til diverse regnestykker af hverdagskokken.
Når livsnyderiet virkelig skal sættes ind, venter en dejlig hjørnestue med helt ny pilleovn. Her er virkelig god plads til at indrette alt det, man har behov for, med både hyggekrog, sofahjørne og masser af plads til leg foran de store panoramavinduer mod haven. Ja, her er sågar en terrassedør mod syd, så inde og ude smelter sammen!
Planløsningen byder også på tre separate værelser og et multirum, så husstandens medlemmer ikke forstyrrer hinanden i hverdagen, mens der fra entréen også er adgang til et veldisponeret flisebadeværelse.
Og når sommeren står for døren, er den frodige have en oase, der er oplevelsen værd i sig selv. Den store terrasse er orienteret helt rigtigt mod solen og ligger klods op ad plænen med højbede og plankeværk mod naboen, så man kan sidde helt privat og ugeneret og nyde en grillmiddag i solen.
Gode naboer fylder nabolaget og sørger for en tryg og stemningsfuld atmosfære, som passer perfekt til dem, der søger et roligt miljø for familielivet. Her er ikke mange minutters gåtur til Viborgvej, hvor flere indkøbsmuligheder folder sig ud, ligesom der er masser af fritidsaktiviteter at give sig kast med – Herning Stadion er nemlig lige på den anden side af ejendommen, ligesom også gymnasiet er det. Samtidig når de yngste Parkskolen på under 10 minutter til fods, og for dem, der har den daglige gang i Herning C, er der 1,5 km til den absolutte bymidte.
Ses vi?

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!