Sunds Hovedgade 11,
7451 Sunds
Vi har nu glæden af at byde velkommen indenfor på Sunds Hovedgade 11, hvor denne herlige murstensvilla fra 1949 er beliggende, der er opdateret med glaseret tegl fra 2006 med zink inddækning og mahognivinduer. Hjemmet er med sine 118 kvadratmeter og mange værelser oplagt til den store børnefamilie, der gerne vil have masser af plads at boltre sig på i et dejligt grønt og trygt kvarter i Sunds.Villaen fordeler sig på tre etager, der inkluderer en rummelig kælder. På stueetagen er det store køkkenalrum placeret, som forbindes til stuen gennem de franske dobbeltdøre. Den store stue har gulvvarme og fremstår lys og indbydende med masser af plads til at indrette sofaafsnit og måske kontor eller spiseplads.
I køkkenet får I masser af bordplads og gode opbevaringsmuligheder med vitrineskabe og vinreol. Der er alt i hårde hvidevarer og plads til et spiseområde, samtidig med at I har glæden af et skønt lysindfald, og med direkte adgang til den store terrasse kan I nemt nyde morgenkaffen eller et godt måltid uden døre. Badeværelset fremstår lyst og pænt med brus.
På førstesalen er der tre indretningsvenlige værelser, der alle har et dejligt lys. Her er der gode muligheder for at indrette lige, som I ønsker, og på det største værelse er der walk-in, hvilket gør rummet oplagt som forældresoveværelse. I får også et stort badeværelse på denne etage, hvor der er separat bruseniche.
I kælderen er der masser af ekstra kvadratmeter, der fremstår i lige så god stand som resten af hjemmet, og som I kan udnytte lige efter jeres ønsker, samtidig med at den private indgang gør etagen oplagt til den store teenager. Der er mulighed for badeværelse eller toilet, og etagen rummer også et vaskerum med plads til de daglige sysler.
Der er ikke en finger at sætte på hjemmets ydre, der rummer en velholdt, flisebelagt indkørsel og en baghave, der er indkranset af hegn og buskads, så I ikke skal bekymre jer, om at lade de små poder løbe frit. I haven er der et stort grønt areal og flere hyggelige kroge samt en terrasse i to plan. I får godt med opbevaringsplads i det store skur, der er holdt i samme røde tone som villaen.
Med en placering i Sunds er I sikret et lokalmiljø, hvor I har både skole og dagtilbud inden for en radius af 900 meter. SuperBrugsen og Rema 1000 ligger ned ad vejen i hver deres retning, så I nemt kan klare den daglige handel, og I finder flere detailbutikker og erhverv på hovedgaden. Hvis I gerne vil have sved på panden, så ligger Multicenter Sunds og Glad Fitness en lille gåtur væk, hvor I finder et hav af aktiviteter såsom gymnastik, håndbold, volleyball og badminton! Er I mere til frisk luft, så kan en gåtur om Sunds Sø anbefales, hvor I også kan få et forfriskende dyp. Afslutningsvis har I kun 12 minutter i bil til Herning, hvor I kan få alt det kulturliv og indbydende spisesteder, som I har behov for.
Vi glæder os til at høre fra jer!

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!