Storåvej 51,
7400 Herning
Denne velholdte murstensvilla fra 1975 på Storåvej 51 udbydes nu til salg i det attraktive og efterspurgte Åkvarter. Huset byder på en gennemtænkt planløsning, hvor kvadratmeterne er optimalt udnyttet, så boligen opleves både rummelig og med massere af lys.Ejendommen fremstår klassisk med sin facade i røde mursten og tilbyder gode parkeringsforhold. Den store carport suppleres af både skur og et praktisk værksted – ideelt til opbevaring, hobby eller gør-det-selv-projekter.
Boligen er løbende opdateret gennem årene. Herunder kan bl.a. nævnes køkken, badeværelse, bryggers og alle vinduer. Køkkenet er fornyligt renoveret igen med nye låger og fronter, hvilket giver et moderne og stilrent udtryk. Huset fremstår i en flot og velholdt stand med en flot rød tråd i udtrykket. En dejlig og vigtig detalje er også, at der er etableret Genvex-anlæg, som bidrager til et sundt og behageligt indeklima.
Husets hjerte er det store og lyse køkken-alrum med gulvvarme og et skønt lysindfald. Her er god plads til både hverdagens samvær, gæster og afslapning i et sofaområde. Boligen rummer fire gode værelser, der let kan indrettes til børneværelser, kontor eller gæsteværelse. Bryggerset ligger med indgang direkte fra carporten, og byder på god opbevaringsplads.
Fra både stue og alrum er der udgang til den dejlige sydvestvendte have, hvor solen kan nydes dagen lang. De gode terrasser danner perfekte rammer om udeliv, afslapning og hyggelige stunder med familie og venner i sommerhalvåret.
Beliggenheden forenden af en lukket stikvej i et roligt villakvarter gør adressen særligt attraktiv for børnefamilier. Børn og voksne kan færdes frit på vejen eller langs cykelstierne. Her er kort afstand til indkøb, skoler, fritidsaktiviteter og skøn natur – området er kendt for sine trygge og rolige omgivelser.
Storåvej 51 er det oplagte valg for familien, der ønsker en godt indrettet villa i et populært område. Kontakt os for en fremvisning – vi glæder os til at byde jer velkommen!
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!