Møllegaarden 241,
6933 Kibæk
På Møllegaarden 241 i Kibæk finder I denne velindrettede og rummelige villa fra 1995 med hele 207 m² bolig i ét plan – perfekt til den pladskrævende familie, som ønsker store gode rum. Det gælder både værelser og de fælles opholdsrum. Denne rummelighed ses sjældent i ét plan!Boligens hjerte er det store og lyse opholdsmiljø med køkken, alrum og stue i åben forbindelse med hinanden. Her er der plads til både hverdag og gæster, mens de store vinduespartier giver et fantastisk lysindfald og skaber en naturlig sammenhæng mellem ude og inde. Køkkenet ligger centralt placeret med god arbejdsplads og fremstår i den lækreste kvalitet fra Multiform. Fra alrum og stue er der udgang til delvis åben og overdækket terrasse. En skøn del af alrummet i sommermånederne, hvor dørene står på vid gab og indbyder til hyggelige aftener med grill og god rødvin.
Villaen byder på flere gode værelser fordelt i separate afdelinger, hvilket gør boligen ideel til børnefamilien eller jer, som ønsker hjemmekontor og/eller gæsteværelse. Derudover får I et badeværelse i begge afdelinger så alle i familien er glade. De to værelser i børneafdelingen er mere end 16 m2 og har plads til både dobbeltseng, skrivebord og skabe. I denne afdeling finder I foruden det ekstra badeværelse med eget brus, også husets bryggers. Alt inventar i huset er fra Multiform og er ikke til at slide op!
Huset er generelt bygget forud for sin tid. I får gulvvarme overalt, genvexanlæg, vedligeholdelsesfrie vinduer, solcelleanlæg og en solid dobbeltmur - her er et hus, som også står her om 100 år!
Udendørs får I flere hyggelige terrassemiljøer omkring huset, så solen kan nydes hele dagen. Grunden på 858 m² er anlagt med fokus på nem vedligeholdelse og gode opholdsarealer til både afslapning og samvær.
Til ejendommen hører en stor integreret garage med elport på 49 m² med tilhørende disponibelt rum samt et separat udhus med ekstra opbevaringsmuligheder til f.eks. cykler og børnenes udendørs legesager.
Beliggenheden i Kibæk findes ikke bedre. Den giver jer rolige omgivelser tæt på skole, indkøb, fritidsaktiviteter og naturskønne områder, samtidig med at Herning nås på kort tid, hvis arbejdet kalder i den retning. Kibæk er kendt for at være et skønt sted som kernefamilie og med et godt foreningsliv.
Kom og oplev et pragteksemplar af en familievilla - ring og bestil en fremvisning!
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!