Skægkærvænget 4,
8600 Silkeborg
Huset er opført i de klassiske gule mursten og byder på hele 212 m² bolig samt en rummelig dobbeltgarage. Her er der plads til både familielivet, hobbyprojekter og hyggelige stunder – både inde og ude.Indretningen er gennemtænkt og meget familievenlig. I husets ene ende finder du fire gode værelser, fordelt omkring en fordelingsgang med badeværelse. Det største værelse har direkte adgang til boligens andet badeværelse, som er indrettet med gulvvarme – oplagt som forældreafdeling.
Hjemmets hjerte er det praktiske køkken, der ligger i åben forbindelse med alrum og den store, lyse stue. Her er der rigeligt med plads til både hverdagsmiddage og større sammenkomster, og rummet indbyder til samvær. Fra stuen er der udgang til en stor, syd-/vestvendt terrasse, hvor solen kan nydes.
Udover de mange værelser og opholdsrum rummer villaenns anden afdeling også en rummelig entré, yderligere et værelse, gæstetoilet og et stort bryggers med direkte adgang til garagen. Den dobbelte garage kan ligeledes anvendes som værksted og giver masser af muligheder til den, der drømmer om ekstra plads.
Udenfor venter en stor, lukket grund på 1.094 m², hvor børnene trygt kan lege, og hvor der både er plads til boldspil, trampolin og hyggelige haverum. Den flisebelagte gårdsplads giver gode parkeringsforhold, og der er desuden en overdækket terrasse, som forlænger udesæsonen.
Beliggenheden er noget helt særligt – især for børnefamilien. Huset ligger på et lukket vænge uden gennemkørende trafik, og kun ca. 200 meter herfra finder du både Skægkærskolen, daginstitutioner og et rigt udvalg af fritidsaktiviteter. Området byder samtidig på naturskønne omgivelser, blandt andet med den populære banesti, som strækker sig hele 11,5 km fra Silkeborg til Lemming – perfekt til både gå-, løbe- og cykelture.
Samtidig er der kort afstand til byen: Et busstoppested ligger blot få hundrede meter væk med forbindelse direkte til Silkeborg, og motorvejstilkørslen nås på bare 3 minutter, så både Aarhus og resten af regionen er inden for nem rækkevidde.
Alt i alt får du her en rummelig villa med mange muligheder, en skøn have og en tryg, børnevenlig beliggenhed – et perfekt match til familien, der ønsker sig både plads og nærhed til hverdagens goder.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!