Nattergalevej 6, Hadbjerg,
8370 Hadsten
På Nattergalevej 6 i Hadbjerg udbyder vi nu denne veldisponerede villa. Her kan jeres nye hverdag udspille sig i rolige og trygge rammer - perfekt for førstegangskøberne, der vil stifte familie såvel håndværkere eller enlige.
Ejendommen er opført i 1940, og den er løbende istandsat med fokus på omkostningstunge poster, som I nu kan se bort fra; taget er skiftet mellem 2006 og 2008, alle vinduer er udskiftet til plastvinduer og gavlene er vedligeholdelsesfrie. Huset ligger godt tilbagetrukket fra vejen, og det er omkranset af en dejlig, nem have, som kræver minimal pasning og pleje - alligevel sikrer den grønne beplantning både hygge og privatliv, og den store, solrige terrasse er vinklet mod syd, så den nyder godt af solens stråler fra morgen til aften. For håndværkeren byder grunden ligeledes på god plads til parkering af firmabil, ligesom der er gode parkeringsmuligheder for traileren, campingvognen eller bil nummer 2.
Boligen råder over 110 kvadratmeter, og derudover venter et tilhørende værksted, som ligger i forlængelse. Værkstedet er ideelt for håndværkeren eller hobbymekanikeren, men det kan naturligvis også benyttes til opbevaring eller noget helt fjerde - mulighederne er mange. Hoveddøren tager jer indenfor i entréen, og i stueetagen venter et stort og hyggeligt stuealrum med brændeovn, og i forlængelse har I en lysfyldt udestue med direkte udgang til terrassen og haven. Dertil kommer selvfølgelig et moderne og funktionelt køkken med alt i hårde hvidevarer, et rummeligt badeværelse, et bryggers og et stort soveværelse med eget walk-in-closet. Planløsningen afrundes med 1. salen, som byder på endnu et godt soveværelse.
Beliggenheden sikrer en hverdag i rolige og trygge rammer, og i en radius af få hundrede meter har I både børnehave og skole, hvilket må siges at være et stort plus for børnefamilier. Pendleren kan glæde sig over de få minutter til motorvejen, og som prikken over i'et har I alle hverdagens fornødenheder i Hadsten, som ligger 4 minutter væk i bil.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!